Host, host! Halløj derude. Er der nogen? Jeg napper lige en tår te. Jeg er lidt rusten. Er ikke rigtig kommet i gang med bloggen her i 2012. Som om dampen gik af blogkedlen, da juletøjet blev taget af lakridserne. Og det til trods for at 2012 allerede har haft flere højdepunkter. Jeg nævner i flæng: min fødselsdag, besøg fra DK, start i blomsterlære.
Nå, men a propos blomster. Det er atter blevet torsdag. Tid til G-B. Tid til Green-Box og blomsterlære. Glæder mig! Har gjort min lille notesbog klar. For selvom jeg taler fransk, så er der et sprog i sproget. Et fagsprog at lære. Navne på teknikker, kompositioner, buketter mm. Og når det kommer til sprog, lærer jeg bedst, når det har været gennem hånden. Som med blomster. Hands on!
Glæder mig til at høre, hvad dagen i blomster-kassen bragte….. Så dejligt at dén passion får lov at udfolde sig lidt…..
Må kreativiteten blomstre……….