Gerbera var den altdominerende blomst. Primært fordi den kan holde sig uden vand længe og der skulle laves “gardiner” med blomster uden vand. Vi hængte de lyseråde gardiner på hver anden søjle i rummet (et forøvrigt dødsygt kontorlandskab) – de øvrige søjler skulle lyses op af lyserøde lys. Desværre var resten overhovedet ikke klart, da vi gik, så I får kun et nærbillede af et af tæpperne.

Bordene var heller ikke stillet op, så alle vores borddekorationer blev sat på gulvet og i vindueskarmene. Gerberaer igen igen.

En anden blomst sneg sig dog også ind i billedet, nemlig rosen. På kanten af den røde løber, lagde vi hvide, lyserød og røde rosenblade garneret med gerberahoveder i 4 forskellige pink toner. Dét så virkelig godt ud. Ren hollywood!

Det var nogle spændende dage og sjovt at tænke på, at jeg i min tidligere karriere – mit første job faktisk – var med til at arrangere sådanne arrangementer. Men da sad jeg på kundesiden og koordinerede.

I dag nød jeg i fulde drag at være på den anden side af bordet som kreativ leverandør (medhjælper). For mig, den helt rigtige side af bordet.

Nå, men a propos blomster. Det er atter blevet torsdag. Tid til G-B. Tid til Green-Box og blomsterlære. Glæder mig! Har gjort min lille notesbog klar. For selvom jeg taler fransk, så er der et sprog i sproget. Et fagsprog at lære. Navne på teknikker, kompositioner, buketter mm. Og når det kommer til sprog, lærer jeg bedst, når det har været gennem hånden. Som med blomster. Hands on!

Hverdagspassion for mig er (næppe overraskende) for eksempel, når jeg køber blomster: 3 bundter for en 10′er (euro that is) og anretter dem i en buket. Eller gør lidt ekstra ud af frokosten. Eller sætter glad musik, som Stevie Wonder, på i te-pausen. Små, enkle handlinger, der trækker temperaturen på humørsbarometeret, sådan en gennemsnitsmandag i januar, en hel del grader op.  

Og så kan man jo altid blive inspireret af de royale. Hvis ikke til at klæde sig festligt på eller høre god musik, ja så til at købe blomster i samme farve, som dem, der stod på gallabordene i går på Christiansborg Slot.

Hvad er hverdagspassion for dig?

Efter 1½ times frokostmøde med Fabrice og Isabelle, ejerne af blomsterbutikken Green Box, starter jeg på torsdag så småt op i en form for blomster-mesterlære. Min helt oprindelige drøm. Ikke noget med at skulle tilbage på skolebænken i 3 år, kun direkte, dedikeret og individuel læring og inspiration fra to dygtige og ovenikøbet fantastisk søde blomsterdekoratører. Hvad mere kan jeg ønske mig?

Jeg starter ud med nogle timer om ugen plus mere op til højtider og særlige arrangementer (bryllupper, begravelser, firmaarrangementer mm). På den måde kan vi se hinanden lidt an og jeg får stadig tid til også at passionscoache – nu med fornyet energi og ikke mindst troværdighed. For som man siger inden for coaching: Du kan ikke coache folk længere, end du selv er. Eller: Du kan ikke hjælpe folk med at finde og udleve deres passion, hvis du ikke selv lever din passion. Så det gør jeg så. Endnu mere. Meget snart.

For lige præcis den forgangne mandag var en dag, jeg havde set frem til. Første hverdag efter vores ferie, hvor jeg skulle i gang med at planlægge mit 2012. Male med den store pensel, lade drømmene få frit løb. Fx den helt store og meget konkrete drøm om at arbejde med blomster hos mine søde venner i Green Box.

Nogen af jer ved allerede, at jeg bare dagen efter, altså i går, tog et vigtigt skridt mod denne drøm. Jeg fik et møde i stand med dem. Allerede i morgen!! Hvor vi skal diskutere hvordan og hvor meget.

Jeg nyder virkelig dette øjeblik, selvom jeg intet konkret ved endnu. Men det føles så RIGTIGT, så GODT, så MIG. Tænk at jeg er ved at gå fra drøm til virkelighed. En nærmest uvirkelig kendsgerning! Gider nogen lige nive mig i armen??

Jeg glæder mig til på 3. år at blogge om stort og småt og til at dele, hvad der ligger mig på sinde. Jeg har på fornemmelsen, at 2012 bliver et særligt år, der vil give anledning til mange gode blog-moments.

Rigtig godt nytår til alle!

Dengang hvor der åbenbart ikke var salmonella og hvor der derfor ikke blev råbt højt af, at man spiste af dejen, selvom der var æg i. Der blev kun råbt højt, når man havde spist så rå mængder, at man klagede over ondt i maven. Og det skete tit.

I dag spiser jeg stadig af dejen. Fordi den smager afsindig godt. Kan det ikke næsten ses?

Og her i landet har jeg aldrig hørt om salmonella i æggene, så jeg vover altså stadig pelsen.

Opskriften lyder:

• 6 spsk sukker
• 6 spsk brun farin
• 125 g. smør
• 1 knivspids salt
• 1 knivspids natron
• Korn fra en stang vanilie
• 1 æg
• 135 g. mel
• 100 g. mørk chokolade
• 100 g. hasselnødder

Rør sukker, farin og smør sammen. Tilsæt ægget. Rør mel, natron, salt og vaniliekorn sammen i en skål ved siden af og tilsæt det smør- og æggeblandingen.

Vend til sidst grofthakkede chokoladestykker og nødder i dejen. 

Brug en god teskefuld dej til hver kage. Sæt dem på en bageplade med bagepapir og gør plads mellem hver kage, da de flyder meget ud.

Bages 10-12 min. i en 190 grader varm ovn. Og husk at sørge for, at de lige køler lidt af på en rist, inden du tager dem af bagepapiret. Ellers går de nemt i stykker.

Weekendens konfektmageri er et af julens store passionsprojekter. Lave syndigt sødt i smukke og velsmagende udgaver. Jeg lavede sidste års ny-klassisker, chokolade/lakridstrøfler, masser af mine frække julesandwich, de evigtgode, tradtionsbundne nøddekager (opskrift på dem i morgen) og så årest nyhed: kokoskonfekt.

Opskriften vil jeg ikke tage æren for. Den tilfalder Anne au Chocolat.

Du skal bruge:

• 1 dåse kondenseret mælk (397 ml). Her i Belgien køber jeg det i engelske Stonemanor. Det hedder evaporated milk. I DK er det specialkøbmanden eller udvalgte grønthandlere, der forhandler det.
• 300 g. kokosMEL
• 300 g. mørk overtrækschokolade

Kondenseret mælk og kokosmel blandes og formes (tryk dem godt sammen) til små brød af ca. 5 cm. Overtrækkes med smeltet chokolade og pyntes med et drys kokosmel.

Det var et stort hit hos gårsdagens adventsgæster, børn som voksne. Knaldgod kokoskonfekt, må den vist hedde.

Dette julebrød måtte jeg bage i dag for at smage om det ville gøre sig godt på bordet på søndag, hvor jeg har inviteret til julehygge. Igen, ja. Men man har kun det sjov (og julehygge), man selv laver. Særligt i det her land, hvor der ikke gøres så meget ved den sag.

Julebrødet er lidt af et eksperiment, da det er en blanding af forskellige opskrifter. Men i princippet er det bare en almindelig gærdej, så det er ikke svært.

Du skal bruge:

• 50 g. smør
• 1½ dl mælk
• 1 pakke gær
• 1 tsk kanel
• 1 tsk ingefær
• ½ tsk kardemomme
• 50 g sukler
• 1 æg
• 425 g. hvedemel

Og sådan gør du:

Smelt smøret og tilsæt mælken. Når blandingen er lunken, opløses gæret heri. Tilsæt ægget. Bland i en anden skål alle tørre ingredienser og tilsæt mælke- og smørblandingen. Ælt dejen godt og rul den ud til en aflang pølse. Samme længde som din bageform.

Smør bageformen og læg dejen i. Lad den hæve en times tid.

Pensl med vand og bag brødet ved 180 grader i en lille halv time.

Jeg glæder mig til at servere den for ungerne her efter skole. Den egner sig perfekt til at blive spist i sofaen under næste afsnit af den højt skattede DVD julekalender. Og mon ikke den også havner på bordet på søndag? Jeg tror det.

God weekend derude!

Jeg gjorde det også sidste år, og der lærte de at flette julehjerter. I år skulle de voksne stifte bekendtskab med stjernen. En større udfordring, fandt jeg ud af, for de nåede kun at lave en hver! Men de var glade.

Jeg selv gad ikke lave den traditionelle, hvide udgave, så jeg prøvede den i stedet af i forskellige julebåndsudgaver.

Af sækkelærredlignende bånd:

Af sølvbånd: 

Af kreppet, hvidt gavebånd:

Og endelig af olivengrønt bånd. Min favorit!

Og nu hænger de i smukt selskab med Karen Blixen inspireret julepynt fra Rosendahl og pynter i mit køkken.

PS: Vil du også prøve, så hold dig til de mere papirslignende bånd-typer. Stofbånd giver tykke stjerner og de glider nemt op.