Læsehest

Jeg er igang med flere bøger for tiden. Er i det hele taget blevet lidt af en læsehest. Og det var jeg ellers ikke. Men nethandel har gjort det nemt at orientere sig og købe på alle tider af døgnet – også på dansk, selvom man bor i udlandet – og så buner blog-universet med anbefalinger, jeg bli’r inspireret af. Så kunsten er faktisk blevet at begrænse mig.

Jeg har på nuværende tidspunkt 6 bøger liggende, der venter på at blive udforsket, er igang med 3 og har netop bestilt 2 nye. Derudover fandt jeg lige 1½ time til at genlæse min yndlingsbog: “Prioritaire” af Iselin C. Hermann.

Af de 3 igangværende bøger, får denne ene et par ord med på vejen: “Skriveredskaber – 47 uundværlige råd til skribenten” af Roy Peter Clark. Et fantastisk opslagsværk, når jeg skriver og har brug for inspiration. “Tænk på det at skrive som tømrerarbejde, og betragt bogen som din værktøjskasse. Du kan låne et skriveredskab, når som helst..”, skriver forfatteren i sin introduktion. Og det gør jeg så med stor fornøjelse og ligeså stor gavn, håber jeg.

Advertisements

Invitér skyggerne ind

Vi kæmper for tiden en del med Marius, vores søn på 4 år. Han får sådan nogle hysterianfald, vi helst ville være foruden. Jeg kan ikke rigtig sige, hvor længe det har stået på. Længe nok til at jeg synes, det begynder at ligne et mønster men ikke længe nok til at jeg helt kan gennemskue det. Jeg ved således ikke 100%, hvad der kan antænde sådan et “tilfælde” men har derimod fundet ud af, hvordan jeg får det til at gå over: ved at gi’ ham fred. Også selvom det ikke altid er min første reaktion. Utålmodigheden kommer nogle gange først – endnu! Min mor og søster ville sige, at det er det  Andersen’ske (min fars families) gen for utålmodighed :-).

Et meget brugt råd i coaching er imidlertid at gi’ alle følelser plads – også dem, vi umiddelbart ville kalde de negative, såsom at være ked af det, sur, fornærmet eller f.eks. utålmodig. Det smarte er, at når man inviterer disse skygger (som man kalder dem i coaching-sprog) indenfor og ikke for alt i verden prøver at blive dem kvit, så bliver de faktisk mindre. Når de ikke møder modstand men bli’r lyttet til, så stopper de ganske enkelt kampen om ens opmærksomhed og dør hen.

Selvom Marius næppe forstår den teori, så er det altså det, jeg prøver at kommunikere. At det er helt iorden, han er sur eller ked af det, også selvom det var fordi, han ikke måtte få slik! Set med hans øjne er det jo soleklart, at det er noget at blive sur over. Og det skal han så ha’ lov til at være, for så går det faktisk hurtigere over og han er ikke blevet formanet, at det nødvendigvis er noget skidt at være sur. Det er bare nogle gange sådan, det er.

Fredagsøl

Jeg kan godt li’ bevidst at kombinere form og indhold som f.eks. i denne aftens apperitif. Sød, belgisk kirsebærøl i smukt formgivet dansk design fra Holmegaard. Smagen er måske den samme men oplevelsen alligevel lidt anderledes.

Skål og god weekend!

Hø?

Amanda, vores datter, er snart 8 år, går i fransk skole og læser fint – på fransk! Jeg har prøvet at lokke forskellige danske bøger ind i hendes bogreol men kun for at konstatere, at der bli’r de stående, mere eller mindre uberørte. Ikke at hun ikke vil det danske – slet ikke. Hun har bare svært ved at gennemskue det danske med sine franske bogstavsbriller på.

En ting, hun sjovt nok er glad for at læse i er Min første røde ordbog. Men det er selvfølgelig også bare enkelte ord og ikke hele sætninger, man kan kløjs i!

Men det var nu sjovt i går. Der står “hø”. Jeg kigger på hende – hun laver grimasser og bevæger munden men der kommer ingen lyd ud. “Øh, hvordan siger man det?”, spørger hun? H på fransk er stumt og ø findes ikke, så i hendes franske sprog-forståelse er der ingen lyde, der matcher det her ord. “Hø”, siger jeg. “H ligesom i Henrik og ø ligesom i ører”. “Nå ja”, griner hun tilbage. Og heldigvis kan vi grine af det, selvom jeg nogle gange bekymrer mig, sikkert uberettiget, om hendes danske!

Nutidstræning

Jeg øver mig med jævne mellemrum på at være tilstede i nuet. Som f.eks. lige nu, hvor jeg sidder og skriver dette indlæg. Tænker over hvordan det føles under mine fingre; den fine sprøde lyd, der lyder når jeg presser tasterne ned, så de former ord, der gengiver mine tanker.

Men det er ikke altid let. Nu ta’r tankerne nemlig af: lytter til fjernsynets lette baggrundsstøj, kommenterer på Marius’ småsludren her ved siden af på sofaen, og registrerer den dejlige følelse over han er hjemme idag.

Det var en impulsiv lyst til at være sammen med ham her til formiddag, der gjorde det. “Vil du blive hjemme i dag?” spurgte jeg i morges. “Jaaaa!” hvinede han og her sidder vi så: med yndlingsfilm, morgenmad, te, computer og tæppe. Vi hygger gør vi – og træner nu’et…

Kærlighed på tværs af grænser

Jeg blev ringet op af min søster i formiddags: “Jeg ville bare lige sige hej til dig”. Det var der sådan set ikke noget specielt i, at hun ringede og sagde – det gjorde hun også tit da jeg boede i DK. Men efter jeg er flyttet til udlandet, er det alligevel anderledes. Det er vel afstanden, tænker jeg. Selvom vi på telefonen ikke kan høre, at der er 1000 km imellem os, så ved vi det jo godt. Så det er altså lidt specielt og rigtig dejligt, når hun ringer og siger: jeg ville bare sige hej. Det varmer i mit lillesøsterhjerte.

Hello world!

Dette er mit første indlæg på min egen blog. Det er stort og en helt speciel fornemmelse. For hvad siger I til det derude? Jeg har selv en del meninger om de blogs, jeg besøger, særligt hvad angår det kreative. Og nu gør jeg mig selv til genstand for andres meninger og input – det er grænseoverskridende.

Jeg elsker at kigge på layout og opsætning både på websites og blogs. Hvor indbydende er de, hvad er det, der gør det, hvilke virkemidler er brugt? Selvfølgelig læser jeg også for indholdets skyld men jeg går op i æstetik og gi’r derfor spontant formen min første opmærksomhed, når jeg læser en ny blog/website.

Louise’s lakridser er lavet i wordpress. Det er nemt og brugervenligt, og de har mange skabeloner at tage af. Jeg har valgt en simpel form, fordi jeg er tilhænger af less is more. Min udfordring bli’r så at efterleve det rent skriftligt, når nu jeg kaster mig ud i bloggingens kunst, for det er ikke nødvendigvis min stærke side. Men det skal kan komme an på en prøve skal det. Og I er naturligvis velkomne til at kommentere, både på form og indhold.