Déjeuner de dimanche

Vi tilbragte søndagen i Metz. Nærmere betegnet hos den ene af mine 3 svigerinder. Vi var inviteret til søndagsfrokost i anledning af min svigerindes 35 års fødselsdag og, skulle det senere vise sig, for at fejre, at de venter sig igen. Barnebarn nr. 8 i rækken er en kendsgerning, et lillesøskendebarn til Mathieu på snart 6 er endelig undervejs, en ny fætter eller kusine til Amanda og Marius er undfanget.

Men det jeg egentlig ville skrive lidt om, er den her franske søndagsfrokosttradition. Jeg synes, den er rigtig hyggelig også selvom vi som oftest æder os en pukkel til.

Jeg kan godt li’ tidspunktet og jeg kan godt li’ formulen. Det er 2. dagen af weekenden, så man har haft mulighed for at handle af, være fysisk aktiv, kulturel, sove længe, feste eller hvad en weekend nu kan byde på. Man får (næsten) altid apperitif og er der det mindste at fejre, er det altid med champagne. Jeg elsker champagne.

Champagne

Og jeg elsker alt det frække tilbehør, der følger med apperitiffen. Som regel kunne jeg nøjes med det, for det er på det tidspunkt, jeg er mest sulten og de fleste ting smager mig altså bedst, når jeg spiser dem på sulten mave. Og på bedste franske vis, kommer alle jo ikke til tiden, vel. Så som regel er min appetit kæmpe og kolosal, når vi endelig kommer til fadet – omkring 1 time eller 1½ efter annonceret spisetid! Og mærkeligt nok, så får man altså ikke appertif i ventetiden, hvilket jeg jo ellers synes ville være oplagt.

Det undrer mig også, at de andre aldrig nævner et ord om sult, mens vi venter. Er det kun mig, der er udstyret med en appetit, som ikke la’r sig fornægte? Er det kun mig, der får ungerne til at sige til mamie, at de er sultne, så der måske kommer en kurv med baguette eller lidt pølse på bordet, mens vi venter? (Ja, det er kun mig!). Er det virkelig kun mig, der kan være så sulten, at jeg fantaserer over de herligheder, som snart skal finde vej over min smagsløg og ned for at dulme mine skrigende tarme? Er det virkelig bare mig eller formår de bare at holde det for dem selv?

Nuvel! Trods mine sulte dæmon-tarme, kan jeg godt li’ deres tradition. I går med kun en ret, hvis man ser bort fra apperitifen og desserten! Men det var også den vældige raclette, som man bli’r ret så mæt af. Skøn chacuterie, kartofler med smeltet ost og et par cornichoner som det grønne indslag.

Desserten var selvfølgelig en fødselsdagspige værdig og på bedste Caione-vis, fulgte mamies hjemmelavede vafler som hører til enhver fest, dragées (dronningemandler) for at understrege den kommende familieforøgelse og beignets (også mamies hjemmelavede) fordi det er årstiden for at lave dem (en slags fastelavnsboller uden fyld men dyppet i sukker og friturestegt!) Glemte jeg at nævne, at der igen, naturligvis, kommer champagne til desserten? Sammen med kaffen og de medbragte belgiske chokolader…

Fødselsdagskage

Her tæller vi ikke kalorier. Her lever vi bare livet en ikke helt men næsten almindelig søndag i februar.

Advertisements

2 thoughts on “Déjeuner de dimanche

  1. Hold da helt op, Louise, mine tænder løber i vand. Jeg er dybt opslugt af dit indlæg og bliver næsten sulten igen selvom jeg lige har spist. Kan sagtens følge dig. Jeg elsker også brunch eller frokoster en søndag – og avec champagne, det er jo fantastisk. Jeg holdt champagne brunch, da jeg fyldte 40 år og gæsterne hang på dejligt længe! OG jeg kender det med sulten. Jeg har også en grublende appetit og er virkelig madglad – og elsker at komme ud til at et – som dit – så veldækket et arrangement!
    Tror bare ikke de andre tør sige det højt. Da jeg boede i kbh stødte jeg ind i kvinder som spiste som en fugl når vi var ude. Ved siden af dem åd jeg nærmest. Hallelujah for al den dejlige mad og nydelse.

  2. Ja hurra for det gode måltid Karin. Og det formår franskmændene virkelig. Franskmænd, som i vores tilfælde jo har rødder i det italienske, hvilket heller ikke fornægter sig, hverken mængde- eller kvalitetsmæssigt. Der spares med andre ord ikke på noget som helst, når mama eller en af hendes piger disker op. “Manga, manga” synger det stadigt i mine ører…

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s