Trygheden i foranderligheden

Vi lever en på mange måder stille og fredelig hverdag i vores familie lige for tiden. Uden nogen former for tidspres og stress i større målestok. På den anden side er vores hverdag også konstant foranderlig og nogle gange svært fordøjelig pga dens knæk og spring i forskellige retninger. Men er det ikke netop en del af hverdagen, spørger jeg mig selv? Eller hvis jeg skal sætte det helt store spørgsmål op: Er det ikke en del af selve livet?

Mit umiddelbare svar er: jo, det er det. Selvfølgelig er det det. Men hvorfor er det så så svært at håndtere? Jeg mener, hvis det er os alle “forundt” at skulle leve med at alting helt tiden forandrer sig, hvorfor bli’r vi så ikke bedre udrustet? Måske skulle man ha’ “Change management” på skoleskemaet. Jeg mener bare, at sådan et eksistentielt levevilkår, det burde vi da alle sammen undervises i.

Min interesse i selvudvikling har gjort sit til, at jeg i dag er bevidst om, at det eneste, der er sikkert er, at alting forandrer sig. Den tanke tænkte jeg ikke sådan rigtig før – tænkte på det som en floskel. Men jeg arbejder stadig ihærdigt på ikke at blive oprørt, falde i ked-af-det-heds-fælden eller blive bange, når jeg bliver konfronteret med den her foranderlighed. Jeg udfordrer således tit og ofte min tendens til at søge tryghed i alle livets vinkler – såvel de synlige som de usynlige.

Og langt inde er læringen ved at bundfælde sig – det kan jeg mærke. Langt inde er der en ro. En slags øvre bevidsthed om at det nok skal gå, at vi nok skal klare det. At selvom jorden ryster under os, så falder vi ikke, heller ikke når det føles som et mindre jordskælv. Og det føles paradoksalt nok dejlig trygt at tænke på.

Advertisements

One thought on “Trygheden i foranderligheden

  1. Kære Louise – tak for et rigtig fint indlæg. Foranderligheden er svær. Og jeg syntes at makkeren til foranderligheden er frygten. Og den har jeg haft svært ved at tøjle – meget sværere end jeg regnede med. Egentlig er jeg vild med at hverdagen er afvekslende og at der hele tiden sker ting som vi mere eller mindre selv forårsager. For mig handler det om at turde overgive sig til livet. Og det kan være rigtig svært – selvom jeg føler jeg virkelig lever livet hver dag. Enig læringen er ro og en indre tro på at det hele nok skal gå og selvom det hele vælter foran os. Og så huske at levet livet fuldt ud ved siden af også… Kh karin

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s