Om frygt, økonomi og ansvar

Jeg hænger lidt ved gårsdagens rekflektioner om tryghheden og foranderligheden. For som Karin kommenterede, så handler det i høj grad også om forholdet til min frygt. Ikke den her rationnelle mavefrygt, som vi alle gerne skal ha’, hvis der f.eks. står en brølende løve lige foran os. Nej, det handler (igen!) om den her selvskabte og irrationelle hovedfrygt.

Dagens blues-tilstand skyldes, at jeg føler et tiltagende (men helt berettiget) pres for at tage andel og ansvar for vores økonomiske situation. I de sidste 5 år har min mand været den primære økonomiske forsørger og jeg har haft den helt fantastiske frihed til ikke at bekymre mig særlig meget om økonomi. Et privilegium, der er de færreste, jeg kender, forundt.

Men den går snart ikke mere. Jeg SKAL til at bidrage seriøst på den ene eller den anden måde. Og det vil jeg også virkelig gerne. Problemet er bare, at netop fordi jeg virkelig gerne vil det, så er det også forbundet med ret så meget frygt. Jeg ved, at jeg skal se frygten som en ven. Den ven, der lige præcis er så stor og fylder så meget, som mit mål er vigtigt. Jeg ved, at jeg skal prøve at være tilstede i min frygt i stedet for at prøve at fortrænge den, ellers bli’r den bare større. Jeg ved, at frygten ikke forsvinder med mindre jeg handler. Og selv derefter vil den komme igen. Så jeg kan lige så godt lære det. Accepter den! Bliv gode venner med den!

Så nu vil jeg gå i handlemood. Tage nogle små skridt i retning af det, jeg gerne vil og som på lidt længere sigt skal få nogle flere kroner og ører i kassen.

Advertisements

2 thoughts on “Om frygt, økonomi og ansvar

  1. Kære Louise – sikke fint indlæg om noget så stort som vores allesammens selvskabte frygt. Det er virkelig noget vi er mester i – at være frygtsomme. Kender det alt for godt selv. Jeg har en veninde som bliver forsørget som det lyder som om du gør. Hun har i mange år haft dårlig samvittighed over det, hvor jeg jo gang på gang fortæller hende at jeg syntes hun er vildt privilligeret og bare skal nyde det. Men jeg har heller aldrig prøvet det. Men det jeg vil frem til er – drop den dårlige samvittighed og pres, for jeg tænker at det helt sikkert er noget I har aftalt at din mand skal ligge den primære indtægt. Og hvad er det det handler om. Skal du vise dårlig samvittighed over ikke at bidrage og bidrager du ikke. JO i den grad – du sørger helt sikkert for masser af det praktiske. Så mit forslag er smid en sten i vandet som markerer at presset ryger med. Og som du fint skriver arbejder med at frygten er en ven for livet (ved godt det er så nemt at skrive)!! Ved du hvad du gerne vil arbejde med – hvad din passion er? Kh Karin

    • Kære Karin,
      tak for dit deltagende og omsorgsfulde svar. Som du kan læse af dagens indlæg, så handler det om, at jeg nu ikke længere kan nyde af det økonomiske privilegiets søde drikke. Noget jeg ellers har været fantastisk god til 🙂 for vi har haft helt rene linier om hvem der bidrog med hvad og ikke kun af økonomisk karakter.

      Faktum er at min mand er arbejdsløs på lige snart 2. år og det begynder at kunne mærkes økonomisk. Så der skal nye boller på suppen nu og det er det arbejde, der er frygt-omspundet, fordi det er nyt og anderledes. Og så er vi tilbage ved det her med at håndtere det foranderlige ;-).

      Kh Louise

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s