Ikke at vælge og så alligevel lidt

Her i familien er vi blevet ret skarpe til at lave CV’er og følgebreve. Det har været Carmines tilbagevendende arbejdsopgave det sidste års tid. Han har taget sig af indhold og jeg har været smagsdommer, korrekturlæser og layouter.

Men idag har rollerne været byttet rundt. Jeg har skrevet mit CV og et følgebrev og Carmine har sat røde streger. Det jeg prøver at sige er, at jeg har søgt et job. Et helt almindeligt 9-17 job ude i det private erhvervsliv. Med en ambivalent følelse til følge. På den ene side er det sådan lidt: nå, er det så det, jeg skal! Tilbage på lønmodtagerpinden (velvidende at jeg ikke har fået noget somhelst endnu). På den anden side føles det ansvarligt og godt, endda en anelse spændende.

Som jeg skrev om forleden, så kan jeg ikke meget længere sidde og lege hellig selvstændig, der laver det hun elsker og som derfor ikke kan gå på kompromis. For nok er passioner og drømme skønne at forfølge men ikke for enhver pris. Det fungerer i hvert fald ikke for mig at se på, at husbond reelt er ene om at forsøge at finde nye indtægtsmuligheder til familiekontoen. Jeg må med på den vogn. For ret skal være ret. Jeg har ikke gjort alt det jeg kunne for at få min business overskudsdygtig. Jeg har ganske enkelt ladet min frygt stå i vejen. Og det kunne jeg enten vælge at lave om på, måske motiveret netop af alternativet om et fast job med dertilhørende (lille?) men dog fast løn, afmålt ferie, børn i pasningsordning, minus formiddagsyoga mm (åh, hvor hæsligt at tænke på!!) eller jeg kan vælge at se på det som en udfordring, der måske egentlig passer mig meget godt, for jeg kunne virkelig godt tænke mig at få nogle kollegaer igen, få en fast løn, bidrage til vores fælles økonomi, være ventet af nogen, etc. etc.

I dag valgte jeg det sidste, fordi det føltes oplagt og rigtigt. I morgen når jeg skal mødes og tale workshop oplæg med min inspirerende blog-allierede, Alison, så er jeg igen selvstændige Louise, der vil den vej frem.

Ja, jeg ved det godt. Det er sådan lidt at træde vande. Ikke rigtig vælge hverken det ene eller det andet. Men i det mindste er jeg bevidst om det :-). Lidt til højre, lidt til venstre, lidt frem og lidt tilbage…

Advertisements

3 thoughts on “Ikke at vælge og så alligevel lidt

  1. Tænker ikke du træder vande, du er ved at forberede dig på et foranderligt andet liv. Jeg er også på udkig efter en indtægt og det jeg syntes er interessant er at jeg kan designe mit arbejdsliv, så det passer til mig og mine værdier. Det tror jeg nemlig på at vi kan og nu har jeg taget mig selv som case derpå. Så jeg prøver lige nu at designe med arbejdsliv som en kombination på at være lønmodtager, blogger og selvstændig med nogle aktiviteter som giver økonomisk afkast. Det er hamrende interessant og jeg tror på at det lykkedes. Hvad tænker du om at designe dit eget arbejdsliv – altså ikke et 9-17 hver dag, men måske et 9-12 to dage om ugen, 13-18 en anden dag og hjemmestation arbejde for resten som kan ligge når det passer dig? Kh Karin

    • Kære Karin, det du beskriver er alt andet lige et drømmescenarie, jeg også leger med at realisere. Og at jeg har søgt det her job er heller ikke ensbetydende med at jeg helt skal opgive coach-drømmen. Den beholder jeg under alle omstændigheder ved siden af. Spørgsmålet er bare, hvor meget ved siden af det bli’r. Fuldtidsjobbet søgte jeg, fordi det opfylder flere af de kriterier, jeg har – bare ikke deltid. Men det kunne man måske arbejde på på sigt, hvis jeg fik jobbet. Eller foreslå dem up front, hvis jeg er virkelig modig og overhovedet får budet… Kh Louise

  2. Ja Louise – til det sidste du skriver – jeg har faktisk prøvet det. Søgte et fuldstidsjob efter en jobannonce som helt klart beskrev fuld tid. Da jeg sad til samtalen sagde jeg at jeg virkelig stadig syntes jobbet var interessant men at jeg kun ville arbejde 30 t. Dagen efter ringede jeg til dem og sagde at jeg trak min ansøgning tilbage fordi jobbet ikke hang sammen med min familie og min værdier pga. meget kørsel. Det blev de kede af og spurgte om jeg var interesseret i et andet job de var ved at sammensætte – på 30 t og det job endte jeg i. Det jeg arbejdede med var min mentale indstilling inden jobsamtale. Jeg visualiserede at jeg sagde 30 t til dem og visualiserede at jeg fik jobbet på 30 t. Du har modet – jeg ved det! KH Karin

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s