Tungen på vægtskålen

Jeg blev coachet her til morgen. Af fantastiske Annette, min mentoroach og vejleder udi livets afkroge. Det var som altid berigende at snakke med hende og måske særligt i dag, dels fordi det er længe siden, jeg sidst er blevet coachet, dels fordi hun gav mig de spejlinger tilbage, som jeg havde brug for.

Jeg har, som I måske har bemærket, brugt noget tid på at tænke over, hvordan mit kommende arbejdsliv skal se ud. Og jeg er blevet bestyrket i og opfordret til at designe mine egen indtægtskilder. Og den tanke kan jeg rigtig godt lide. Men jeg har været vaklende lige indtil i dag.

Jeg forstår nu helt klart, at de værdier, der har været/er i spil er friheden på den ene side og ansvar/bidrag på den anden. Friheden, der de seneste år bl.a. har betydet, at jeg kunne gå til yoga om formiddagen, tage med ungerne til Danmark, når vi havde lyst, styre min coach-business som jeg ville og ha’ meget tid sammen med børnene. Alt sammen virkelig skønne og vigtige ting i mit liv, som jeg er dybt taknemmelig for at have haft tid og mulighed for at dyrke.

På den anden side står så ansvaret og bidraget – begge af økonomisk karakter. For på det rent menneskelige, familiære eller sociale plan, føler jeg mig i høj grad ansvarlig og bidragende men den økonomiske mangler. Og jeg længes efter at føle den.

Frihed v. ansvar/bidrag. Så enkelt kan det egentlig resumeres og så simpelt er valget faktisk. Og så kan jeg endda godt putte en del af frihedens gevinster over på ansvar/bidragsvægtskålen, for jeg behøver ikke miste noget. Sandheden er, at jeg pt ikke engang er så fri, for DK turene bli’r der skåret i af øknomiske årsager og det ville jo komme tilbage, hvis der kom penge i kassen, yoga’en kan jeg lave om aftenen, og coachingen kan jeg beholde ved siden af. Ungerne får måske lidt mere tid i pasningsordningen eller sammen med deres far, sålænge han ikke har job, og det er alt sammen helt i orden.

Så valget er indlysende. Ansvar og bidrag vejer tungest i denne sag. Jeg vil designe min egen hverdag og de dertilhørende indtægtskilder og det kan ikke gå stærkt nok.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s