Snack konge?

I vores søns lokale skole har de en ordning med, at hvert barn i maternelklasserne (=børnehaven), cirka en gang om måneden har frugt, yogurt, kiks eller andet med til alle de andre børn i klassen. På fransk har det måltid et navn: collation.

Når man, som Marius i dag, er den der har noget med, så er man Roi de Collation. Altså konge af det her måltid. Det er en benævnelse børnene værner om og er meget stolte af. Man får nemlig også lov til at stå forrest i rækken, inden de går ind i klassen.

I mangel af bedre bruger jeg også ordet collation, for hvad skal jeg ellers kalde det? Flere af mine danske bekendte hernede kalder det snack. Men det bli’r det jo ikke meget mere dansk af. Jeg ved, at mine veninder i Danmark taler om eftermiddagsfrugt og man kunne måske derfor foranlediges til at tale om formiddagsfrugt her. Nu er det jo bare ikke altid frugt, selvom jeg gerne så det! Jeg mener, hvad har chokoladevafler at gøre i en børnehave kl. 10 om formiddagen, når det ikke er fødselsdag? Og formiddagsfrugtskonge – nej, den holder heller ikke, vel?

Så hvad har I af bud? Forslag modtages gerne.

Advertisements

2 thoughts on “Snack konge?

  1. Det er vel et mellemmåltid? Jeg synes det franske ‘mon 4 heures’ er sødt – men det går jo ikke om formiddagen!

    Men der er da noget udsving i det økonomiske aspekt synes jeg – forskellen mellem Kelloggs-barrer og mandariner er da til at føle på. Eller skulle stå og tilberede blomkål og gulerødder i modsætning til at medbringe en pose tørrede abrikoser!

  2. Nille, de taler faktisk også om “mon 10 heures” men det hjælper mig ikke rigtigt med oversættelse. Min kl. 10 mad? Ja, det er et mellemmåltid men synes måske bare ikke rigtig, det svinger med kongen heller: mellemmåltidskonge? Jeg tror egentlig bare vi holder os til roi de collation. Det fungerer vel på fransk (i Belgien, for jeg har aldrig hørt om collation i Frankrig), fordi det måltid er så indgroet en del af kulturen og det er det ikke rigtig på dansk.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s