En sten på vejen

Det holder lidt hårdt idag. Alle de gode vibrationer fra onsdagens coaching session er stadige intakte men jeg er bare faldet over en sten. En af de sten, jeg godt vidste, stadig ville være der. For selvom der er så usigelig smukt der i indsigtens åbenbaring og vejen synes ryddet for væsentlige forhindringer, så kræver det i virkelighedens verden stadig hårdt arbejde at gøre det, der skal til for at mærke fremdriftens sus. Forskellen er blot, at jeg nu helt klart ved, hvorfor jeg er parat til at gå efter det alligevel.

Så mange sten ligger der heldigvis ikke - de ligger på stranden i Cannes

Her til morgen har jeg kæmpet for at holde ved. Arbejdet mig langsomt og vaklende gennem frustrationen over at intet konstruktivt ville komme fra min hånd. Har stædigt blevet ved. Har skrevet og formuleret, handlet og ageret, selvom det ikke virkede helt rigtigt. Så på lidt anstrengt vis føles det alligevel som om jeg har gjort noget i dag. Har haft kurs mod målet om det selv-designede arbejdsliv. Det har bare været de små skridts dag. Men dem skal der også være plads til. Tænker på coachens vise ord. “Vær nu ikke for hård ved dig selv Louise, for det bliver ikke altid nemt”.

Så jeg holder faktisk inde nu. La’r weekenden tage over, selvom klokken kun er 13 og kaster mig over hyggelige nice-to handlinger som at handle praktiske ting ind til prinsessens første spejderlejr i morgen og lave kage til de små friluftsdebutanter.

God weekend derude!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s