En dag i paradis

Dagen idag har været noget helt særligt. Den har emmet af passion, kreativitet og glæde. En glæde der har forplantet sig helt ned i mine pt ret ømme fødder og lettere værkende ryg. Jeg har været på arbejde i Green Box.

Som I måske husker, hoppede jeg på Trines modstugt tilbage i midten af februar og fik spurgt om lov til at arbejde som volontør hos denne lille guldklump af blomsterdekoratør i hjertet af Waterloo.

I dag var dagen. Og hvilken dag. Den startede med hårdt håndarbejde: rengøring og snitskæring af nyankomne blomster.

Først var det ranunkler i hvid, bordeaux, gul og lyserød, derefter hvide liljer og slutteligt orange, gule og lyserøde roser med et hav af torne. 2½ time arbejdede jeg på det, inden jeg havde gjort mig fortjent til at lave blomsteropsatser.

Der var netop indkøbt nye sjove plastkurve som skulle dekoreres. Lyserød er altid et hit, fortalte de. Så det blev der kreeret en del af.

Pga den forestående påske var der også en del gult på programmet. En farve de nærmest kun sælger i 4 uger – lige omkring påsketid. En fiks og anderledes idé – desværre ikke min – var at flette de lange græssiv og på den måde lette dekorationen. Det virkede, synes jeg.

Til sidst fik jeg virkelig en kreativ udfordring: lave en højstammet opsats. Eller rettere sagt 4. Det har jeg aldrig prøvet før, så det var fedt – og svært! Det blev i de hvide toner – en farve der står for omkring 60-70% af blomsteromsætningen. Jeg elsker også hvide blomster og de her opsatser med en blomst, som jeg ikke fik skrevet navnet ned på og derfor ikke kan huske, var lige mig. Frisk, moderne og enkelt. Nå, ja. Det var selvfølgelig også mig, der lavede dem men på “bestilling” og med direktiver fra le patron, Fabrice.

Efter 7 timers sjov og entusiame (bevis:  jeg glemte at spise og drikke al den tid, jeg var der), takkede jeg af og gik hjem med favnen fuld af de mest fantastiske roser og tulipaner, som var for gamle til at sælge men for smukke at smide ud. De pryder nu stuen, spisebordet, mit kontor og prinsessens værelse og får mig til at smile ved tanken om, at jeg heldigvis allerede skal derhen i næste uge igen.

Advertisements

11 thoughts on “En dag i paradis

  1. Det lyder som en fantastisk dag, og hvor blev de smukke de forskellige blomsterdekorationer/opsatser – mon de hedder ornitogalum de hvide blomster – de kunne godt ligne dem, og hvilken herlig ting – at skulle derhen igen i næste uge – wauw ! og sikke nogle skønne roser på bordet
    knus
    mor

  2. Det må være ren lykke, at være blandt smukke blomster en hel dag.
    Temperaturen i DK nærmer sig forår, og det bliver skønt at se haverne skifte farve fra hvid og grå til de mange smukke blomsterfarver.
    Dejligt at du har lagt de smukke blomsterbilleder ud til glæde for os andre.
    God fornøjelse i næste uge

    • Ja Lotte, det var en fryd for både øje og sind at være omgivet af blomster en hel dag. Det kunne jeg godt gå hen og blive lidt afhængig af. Kh Louise

  3. Hej Louise – hallå – sikke en krea-side du lige smider på bloggen der. Super flot – og sikke roser du lige slutter dagen med derhjemme. Dejligt. god weekend, Kh Karin

    • Ja, kreativitet her på bloggen er ikke hverdag. Men det er bare fordi jeg ikke har dyrket det, for det er en af mine dyrbare passioner (det kommer der måske en anden blog om senere!). Men indlægget her kom, da det var et resultat af en nu-ser-jeg-dig-i-øjnene-frygt handling. Og det er det bedste jeg længe har gjort for mig selv. God weekend også til dig, kh Louise

    • Og det med rette, kære Trine. Det er en mærkelig ting – tænk at du, en vildt fremmed fra blogland, fik mig til at rykke tættere på det, jeg længe gerne har villet men ikke fået gjort. TAK!
      Kh

  4. Hej søs. Jeg kommer ikke så tit forbi din blog, men ind i mellem sker det, at jeg pludselig får lyst til lige at tjekke, hvad der sker i verdenen i og omkring Waterloo. Jeg læser nogle blogs i dagene bagud og finder ud af hvordan I har det dernede. Og så tænker jeg, hold k…, jeg har verdens sejeste lillesøster. Hun kan jo klare hvad som helst. Og selv om verden skulle være ved at falde ned om ørerne på hende, så ville hun sgu nok alligevel have et positivt smil på læben og tænke, nå ja, så må vi jo handle ud fra det…
    Søs, jeg er pavestolt af dig og glæder mig vildt meget til at komme ned og besøge jer om en måneds tid. Knus – din bror.

    PS. Jeg har ikke megen forstand på blomster, men de ser da meget pæne ud på billederne :o)

    • Wauv – tak for de smukke ord kære bror! Jeg bli’r sgu helt rørt. Som jeg netop også skrev til vores storesøster, så har det givet mig så mange gode ting at blogge. For det første har jeg mødt fantastiske mennesker derude i blog-land, dernæst har jeg fået et sted hvor jeg kan samle (og dele) mine tanker om alt det her selv-udviklingshalløj, jeg jo altså dyrker en del, og endelig har det givet jer – min familie – en mulighed for at komme helt tæt på. Hele 3 ting :-). Det er fantastisk. Glæder mig også rigtig meget til I alle kommer på besøg! Kh

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s