Alenemor og søn

Jeg kender et par alenemødre og jeg sender al min respekt til dem. Jeg føler mig jo selv som en af slagsen for tiden. Og det er saftsuseme en udfordring. Der er altså en højere mening med, at vi er to om at lave dem og derfor også gerne skulle være to til at være der for dem.

Særligt synes jeg det er svært med Marius. Han er bare en lille dreng, som mangler sin far at lege dreng med. Jeg er bare ikke ligeså god til at blive slået på, lave prutte-lyde eller grimme-grimasser med. Eller øve bøvseteknikker, sparkefærdigheder eller lege computer-spil med. Sorry, det er jeg bare ikke. Og det er altså ikke, fordi jeg ikke prøver.

Jeg ta’r også mig selv i igen og igen at sige til ham, at han ikke må slå, skal lade være med at bøvsepraktisere og alt det der, selvom jeg med min logik ved, at det er en del af hans måde at “bonde” på. Jeg kan jo se det, når han gør det med sin far til begges fryd og gammen – selv via webcam på skype! Og jeg kunne se det i ferien, når onklen i Frankrig eller morfar i Danmark fik hans kærlighed at føle.

Så hvad gør jeg? Hvad gør du, hvadenten du er alenemor eller bare mor til en dreng, der har brug for at lege maksulint? 

PS: Heldigvis er jeg enormt god til at blive kysset på, holdt om og aet i håret, for det gør han også, lillemanden. Og jeg får det hele for tiden.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s