On(d)sdag

Jeg har været i dårligt humør i dag – muggen, utilfreds, ked af det.

Årsagen skal findes i en af mine fælder, nemlig tid – for meget af den. For mange timer til at shoppe rundt i velkendte destruktive mønstre og tankegange. Og som om det ikke var nok, så har jeg også haft den store hvor-er-du-ynkelig hammer fremme og banket mig selv i låget igen og igen. Meget konstruktivt! Hov, der var hammeren lige igen…

Bevidstheden om de sorte skyer var der tidligt og for ikke at ende på bunden af selvmedlidenhedens sø, foretog jeg en symbolsk handling: jeg smed resten af svigermors lidt for gode og lidt for mange hjemmelavede, mandel cantucini ud! Et nødvendigt offer på en dag som denne, hvor min hånd ellers helt sikkert ville ha’ taget permanent bo i kassedåsen.

Men ikke et ord om de 2 dåser med luksus-lakrids, som stadig står og smiler på mit kontor – halvtomme…

Advertisements

2 thoughts on “On(d)sdag

  1. Øv kender godt de dage. Trøstespisning bliver pludselig dagens vigtigste emne med efterfølgende mer’ dårskab derefter. Har fundet ud af at MUSIK hjælper og hallelujah for youtube.com. For der kan jeg lige svælge hen i lækker musica med lækre mennesker i lækre videoer – bare for et øjeblik og hente musikkens energi-bølger med derfra. Måske det også virker for dig! Kh Karin, som ønsker dig en bedre dag imorgen. PS. Og ellers med de coachende briller på: lev dig helt ind i alt det dårlige humør og rum det og mærk efter hvor det kommer fra. Måske der er guld-info at hente!

    • Kære Karin, tak for tippet om musikken. Jeg prøvede den faktisk af men den bed bare ikke rigtig på eller i hvert fald kun momentanvist. Og de coachende briller, dem har jeg på – endnu. Men kender du så ikke også det der med, at man som coach kan ha’ tendens til at tænke, at det da er for langt ude, og at man da netop burde vide bedre, etc. etc. Som om man er blevet overmenneske af at blive coach! Jeg har det bedre i dag og ved at der er en besked, alias guld-info at hente i den der on(d)sdag. Jeg skal bare lige tyde det. Kh

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s