Verdens stærkeste pige

Det er selvfølgelig Pippi. Hun kan klare alt.

Men ved I også, hvem der er om ikke verdens svageste, så i hvert fald hende med spaghetti-armene? Det er Özlem.

Pigen fra “Cirkeline og Verdens Mindste Superhelt”, der klæder sig ud som en dreng, fordi “drenge har det sjovere end piger” og fordi hendes brødre altid driller og blandt andet siger hun har spaghetti-arme. Det har hun måske nok men det forhindrer hende ikke i at gå ud og vise sand Girl Power.

Jeg følte mig som en blanding af Pippi og Özlem i går, da jeg tog kampen op med de kæmpe buske, vi har i haven. Det har jeg gjort før men i går tog jeg for første gang den elektriske og ret tunge hækkeklipper i brug.

Jeg var ret sej, når jeg selv skal sige det. Men det synes naboens lille pige vist også. Hun kiggede beundrende op på mig på stigen og spurgte sin mor: “Er du lige så stærk som hende?” Moren nikkede bekræftende og jeg grinede for mig selv og tænkte, at hun nok ikke ville kunne forstå, at det her ikke handler så meget om kræfter, som det handler om vilje.

Efter mine rystende arme at dømme idag, så går der i hvert fald noget tid (og måske en del armbøjninger), før jeg kaster mig ud i heltinde-rollen igen. Men det var nu meget sjovt at lege med drenge-legetøj for en stund og selvtilfredsheden OG resultatet var uovertruffent.

Jeg tror min far, alias hækkeklippemesteren, ville være helt stolt af pigen, som på trods af spaghetti-arme og i elske-konsulentens fravær klarer det hele, også det fysisk hårde, på bedste Pippi-manér.

Advertisements

One thought on “Verdens stærkeste pige

  1. Du kan tro han er stolt af dig, han kender jo om nogen til det med hækkeklipperiet – han har lige klippet sin egen de sidste 2 dage – så nu er hans arme også lidt spaghettiarme
    knus
    mor

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s