Hvad er det lige, jeg tænker om telefonsælgere?

Ja, det er i hvert fald sjældent godt? Jeg har vel til dags dato mest haft den holdning, at det er noget fanden har skabt? Det handler blandt andet om, at jeg hader at få stoppet ting ned i halsen, som jeg ikke har bedt om. At jeg også er dårlig til at sige fra er en helt anden historie.

I dag har elske-konsulenten og jeg imidlertid haft besøg af ja, en telefonsælger. Vi har haft det gratis møde om individuel og uafhængig finansiel rådgivning til expats, jeg “købte” over telefonen. Og selvom man kan sige, at det var et resultat af, at jeg ikke formåede at sige nej tak i starten, så var det faktisk fordi det både var interessant og lige-til-os, synes jeg. Så trods den sædvanlige indre modstand mod telefonsælgere, sagde jeg altså ja tak til mødet.

Nu har vi så haft det her indledende møde om både opsparing til vores ældre dage og til børnenes uddannelse mm og jeg synes ganske enkelt, det var fantastisk. Manden var dygtig til at forklare de for mig altid komplekse og nærmest uforståelige emner som pensionsopsparing og investering og gøre det tilgængeligt, appetitligt og ja, virkelig interessant. 

Så hvorfor er det jeg alligevel sidder her og er både skeptisk og betænkelig? Jeg mener, manden kommer fra “the world’s largest independent financial consultancy group”, så han er vel næppe fidusmager!? Ikke desto mindre er det lidt det, jeg frygter. Det skorter jo ikke på historier om almindelige, godtroende folk, som har tabt deres penge på såkaldte respekterede og velansete finansfolk og virksomheder, som i sidste ende ikke havde rent mel i posen eller ikke var modstandsdygtige nok, da krisen satte ind.

På den anden side vil jeg virkelig gerne tro på det gode og reelle tilbud, han snakkede om, og som i mine ører vil give os netop det overblik og den struktur, vi har manglet. For ikke at snakke om den gode kemi, der var os og sælgeren imellem – og det er måske her, alarmklokkerne for alvor sætter ind, for er han bare en god sælger?

Hm – der må vist lidt mere ægteskabssnak og et par nætters søvn til. Og har I et godt bud derude på, hvad jeg skal lytte til/gå efter, så kom endelig ud af busken.

Advertisements

6 thoughts on “Hvad er det lige, jeg tænker om telefonsælgere?

  1. Et par råd fra juristen:

    – hvis mavefornemmelsen siger nej, så lad være
    – hvis noget lyder for godt til at være sandt er det det formentligt også (altså for godt til at være sandt).
    – husk at den gode sælger formentlig får provision, hvis han sælger jer et produkt.
    – hvis et tilbud lyder godt, får sælgeren formentlig endnu mere provision
    – SØG SECOND OPINION……

    kh Skeptikeren

    • Når juristen siger det, så må jeg hellere søge den der second opinion. Det skader jo i hvert fald ikke. Tak for rådene!

  2. Min første indskydelse var, at I skulle søge en second opinion, da det vel er den første af en sådan slags sælger I taler med. Og når juristen så ovenikøbet anbefaler det, så vil jeg lige tilslutte mig. Det kan jo på ingen måde skade at høre, hvad andre har at byde på. Alternativt kan man jo spørge andre, hvilke firmaer de benytter sig af.

    Jeg forestiller mig, at både hjerne og hjerte kan overtales til at bruge en lille smule tid på at høre, hvad en anden har at sige 🙂

    • Det med at spørge andre er et godt alternativ, for vi kender jo andre expats, som kunne ha’ gjort sig lignende overvejelser før os. Og jo, hjerte og hjerne kan nok godt bruge lidt mere tid omend min utålmodighed skuber for en hurtig løsning. Men jeg skal nok holde igen – der kræves ingen forhastede beslutninger.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s