Undskyld, hva’ for en fisk?

Jeg deltog i går aftes i en teleklasse med fokus på emnet: momentum. Undskyld, hva’  for en fisk?, tænkte jeg selv, første gang jeg blev præsenteret for begrebet. Og, må jeg indrømme, forvirringen har til dels stået på lige siden.

Men i går faldt ti-øren. Timingen var perfekt og jeg så pludselig det store billede. For jeg er der lige nu. Lige midt i momentum.

Gårsdagens oplægsholder, Lykke Rix, definerer kort momentum som forskellen mellem fremdrift og tilstand. Det forstår og oplever jeg som det sted, hvor jeg står, når jeg er begejstret over en tanke, en oplevelse eller en indsigt, men som jeg endnu ikke har fået omsat til noget konkret resultat.

Jer, der har prøvet at blive coachet, kender følelsen, når en indsigt lander og man føler sig helt høj. Jer, der ikke har, kender måske derimod til at have mødt et menneske, der har gjort et særligt indtryk, været på en uforglemmelig ferie, deltaget i et kursus, en fest eller et arrangement, der gav så meget luft under vingerne, at man næsten kunne flyve.

Det er også momentum. Tit og ofte sker det bare, at luften siver ud af ballonen. At følelsen fortog og resultaterne udeblev, fordi man ikke gjorde noget for at bevare denne følelse.

Handling skal der til samt inspiration og nærvær, siger Lykke. Sådan bevarer man momentum. Eller suset, modet og gejsten om du vil.

Handling skal du få, tænker jeg, med henvisning til min nyeste udfordring om at revidere min forretning, stille skarpere og fokusere. På min målgruppe, på de problemer, jeg hjælper dem med at løse, på egen kompetencer, talenter og ikke mindst interesser.

Det skal nok blive godt. Det kan jeg mærke. Momentum-mærke!

Advertisements

10 thoughts on “Undskyld, hva’ for en fisk?

  1. Har også tænkt hvad for en fisk. Super indlæg, Louise. Tror vi står tæt på det samme sted. Har du ikke lyst til at dele med os her på bloggen, hvordan du arbejder dig ind på det og kommer videre. Det ville være inspiration for mig og måske også for andre her i bloglandet OG måske et commitment-plog for dig. KH Karin

    • Selvfølgelig vil jeg det, Karin. Kan nok slet ikke lade være, for det gør rigtig godt at skulle formulere, hvad jeg gennemgår. Kh

  2. Hej !

    Sjovt at læse om momentum i andre perspektiver end fra sportens verden….
    Synes jeg selv har oplevet noget, som måske også kunne betegnes som momentum.

    Jeg cykler en del, og har mærket det, både i cykelløb, og når jeg træner alene.
    Man sidder der på hjul i en gruppe, eller har selv taget en lang føring, man tænker ikke over det, og så med ét kommer det til en… Det gennemstrømmer kroppen og følelserne får frie tøjler – sammen med tårerne i øjnene 🙂
    En følelse af “yes, yes, yes” og det er, som du skriver, som at få vinger og man mærker fremdriften!!

    Fremdrift i ordets allerbredeste forstand…..

    Hilsen
    CL

  3. Pingback: Med på sidelinien? « Louises lakridser

  4. Det er meget spændende Louise, jeg elsker den type oplevelser. Og hvor må det være berigende, i coaching, at arbejde hen mod den følelse.
    Jeg tror måske det er sådan jeg har det nogen gange efter en yogaworkshop. Jeg har haft den type oplevelser med den svenske Maria Boox, som jeg skal til workshop med om et par uger igen – og uanset om det resulterer i Momentum, ja så glæder jeg mig rigtig meget!
    Ses vi? 😉
    http://ashtangayoga.dk/workshop3.html

    • Kære Birgitte
      Nu er Asthanga jo stadig et ubeskrevet blad i min yoga-historie så det kunne jo være grund nok til at jeg skulle dukke op til workshoppen. Men mon ikke jeg i stedet bare plejer min hatha-praksis og andre momentum-fremkaldende aktiviteter herhjemme i Bruxelles :-).

  5. Pingback: Louises lakridser

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s