I vores ungers hellige navn

Vi har et stykke tid nu vidst, at vores 10 års bryllupsdag skulle fejres med ungerne i Paris d. 16/17. oktober. Togbilletter er bestilt, hotel booket og venner ligeså.

Men så her til morgen fik prinsessen en invitation. Til en klassekammerats fødselsdag. Inklusiv kage, pizza, film OG overnatning. Ja, I har gættet rigtigt – til den weekend!

Vi sad der på muren, hun åbnede brevet, jeg spottede datoen og sagde: “Åhh. Det er jo den weekend, vi er i Paris”. Og så græd hun. Salte tårer en masse.

Jeg blev helt blød og ked på hendes vegne. For jeg kunne godt forstå, at hun gerne ville. Den første fødselsdag med overnatning og alle veninderne. På den anden side var alt jo bestilt. Jeg lovede dog at tjekke det.

Det har jeg så gjort hele formiddagen. Og konsulteret med pariserpendleren, som heldigvis var enig. Vi indordner os og flytter familieweekenden med de ekstra omkostninger, det har til følge.

Ja, der er næsten ikke grænser for, hvad vi gør for vores unger men hvad ville du ha’ gjort?

Advertisements

9 thoughts on “I vores ungers hellige navn

  1. Jeg ville have sagt til hende, at sådan var livet – og det består altså af valg, det må hun lære først som sidst.

    Og så ville jeg i smug undersøge om det kunne lade sig gøre at flytte pariserweekenden og ende med at gøre det, fordi jeg er som smør i mine børns hænder … 🙂

  2. Skuffede forældre er én ting, men ulykkelige børn – det er noget ganske andet – så godt gået –
    mor

  3. Hmmm dilemma. Der er jo valg man skal foretage i livet. Hvad vil jeg helst – “ditten” eller “datten” og det kan børn vel godt lære. Kunne hun måske have fået valget mellem at tage med jer eller tage til fødselsdag (hvis andre kunne have “sittet” hende resten af den tid I var væk eller skulle det være en familietur? I princippet er jeg uenig i din beslutning, men i virkeligheden havde jeg nok ikke heller ikke kunne stå for ægte prinsessetårer:-)

  4. Jeg er ret overbevist om, at prinsessen godt ved, at man ikke kan få alt her i livet. Men, når nu man kunne indrette sådan, at man kunne nå begge ting, så synes jeg absolut, at det er den bedste løsning. Hun er trods alt kun 8 år og skal nok få lært, at man nogle gange må vælge. Jeg synes det var mega godt moderskab 🙂

  5. Tak for alle jeres kommentarer. Faktum er, at jeg principielt som flere af jer hentyder til, er helt enig i, at børn ikke skal sætte dagsordenen og skal kunne forstå, at man ikke kan alt. Men da vi begge godt kunne forstå, at hun gerne ville fødselsdagen og vi gerne vil ha’ hende med på familieturen til Paris, så fik hun lov til af få både og. Fordi det kunne lade sig gøre uden vilde ekstra-omkostninger.

  6. Jeg ville have foreslået og bakket hende op i at hun blev hjemme og tog på we med klassekammeraten med en xtra overnatning. Mens i andre tog til Paris. Adskillelsen kan være svær men I ville alle have hygget jer alligevel. Tror altså ikke jeg havde flyttet we. Men kan godt forstå dig og bakker 100 % op. KH karin

    • Tak for din ærlige tilkendegivelse Karin. Jeg forstår så udmærket dit ræsonnement og er principielt enig. Men nu ville vi virkelig gerne have hende med og syntes også, hun skulle have lov til den første af den her slags fødselsdage. Og det skulle et princip ikke stå i vejen for – bare for princippets skyld. Kh Louise

  7. Du rammer lige ned i noget der virkelig fylder hos os, med vores 4 sammenbragte børn, 2 i Kbh og to på Fyn. Vi prioriterer altid at være sammen alle 6 i weekenderne, enten i Kbh eller på Fyn og det betyder, at der ofte er noget de kære børn ikke kan!

    Vi er under konstant hårdt pres fra mindst et barn, der mener, at vi er på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt. Vi tager selvfølgelig altid hensyn til, hvilke arrangementer der er i weekenden, men som udgangspunkt så er det min mand og jeg, der sætter dagsordenen – Og ja, moderhjertet bløder jævnligt, men forsøger at forklare de kære børn, at livet er et langt til- og fravalg.

    Så derfor er jeg ret overbevist om, at jeg ikke havde ændret noget, men det ændrer ikke ved, at jeg godt kan forstå den svære situation – ja sågar mærke det i mit moderhjerte 🙂

    kh mette

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s