En film om en medfølgende ægtefælle, om blogging og om passion

Jeg så Julie & Julia på DVD i går. En film, der længe har stået på min ønskeliste, da den blandt andet handler om blogging, havde jeg hørt. Hvad jeg ikke vidste, var at den også handler om passion. Og om at være medfølgende ægtefælle. Pudsigt, ikk’? Det er jo lige mine 3 kodeord i min forretning.

Julia, alias Maryl Streep er rejst med sin mand til Paris som medfølgende ægtefælle, tilbage i 40’erne godt nok. Men udfordringen er den samme som i dag: hvad skal hun lige lave, når hendes mand er afsted på arbejde?

Da hun elsker at spise, finder hun efter noget søgen ud af, at hun selvfølgelig skal lære at lave fransk mad og senere at formidle det til amerikanerne. Hun finder med andre ord sin passion og lever den til fulde ud. 

Den anden hovedperson, Julie, i nutidens Amerika, er småtræt af sit arbejde og længes efter at skrive, deraf ideen om en blog, men hun ved ikke om hvad. Det finder hun dog ud af og kommer til at bruge bloggen som det fantastiske medie det er, til dels at skrive, dels til at forpligte sig selv over for (ukendte) læsere til at forfølge sit projekt og udleve sin passion for at lave mad efter Julias kogebog.

Skøn film der uden jeg vidste det talte til mig på flere planer. Jeg tror, jeg må ha’ den indlemmet i min permanente samling. Den kunne godt gå hen og blive en af mine klassikere – både privat og professionelt.

Advertisements

7 thoughts on “En film om en medfølgende ægtefælle, om blogging og om passion

  1. Wow for en fin anmeldelse. Det kan da være at jeg alligevel skal se den – troede egentlig at den slet ikke var noget for mig – men nu…!
    Tak for tippet

    • Det var så lidt Maria. Det er måske ikke stor filmkunst men med mine interesser (og måske også med dine), rammer den ret godt plet. Så ja, jeg anbefaler den med de briller på.

  2. Jeg blev bare helt vildt sulten og meldte mig til et madkursus i fransk madlavning, da jeg havde set filmen:-)

  3. Hvis du ka li’ den hér, så prøv ‘Motherhood’ med Uma Thurman…. Samme genre, andet tema!! Loved it!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s