Tabu?

Jeg skulle i aften have holdt en inspirationsworkshop om, hvordan man omgår de 5 største udfordringer, man typiske støder på, når man er medfølgende ægtefælle.

  1. At få skabt sig en meningsfuld hverdag
  2. At lære et nyt fremmedsprog
  3. At gå fra at være udearbejdende til at være hjemmegående og forene sig med en ny identitet, der ikke er knyttet op på ens arbejde
  4. At håndtere savn og hjemvé
  5. At etablere sig et nyt netværk

Efter aftale med den danske klub, som var medarrangør, har vi imidlertid valgt at aflyse, da der desværre kun var to tilmeldte.

Det kan der være flere årsager til: mangelfuld kommunikation, dårlig timing eller måske fordi det stadig er et ret tabubelagt emne. At være medfølgende ægtefælle klinger i nogens ører (og oftest hos dem, der ikke har prøvet det) som noget med eviglang ferie, økonomisk råderum og tid til selvforkælelse.

For dem, der har prøvet det, lyder det snarere som et resumé af ovenstående 5 udfordringer. Men fordi der er de fordomme og konventioner (eller det har vi i hvert fald tendens til at tro) hos vores omgivelser, så er det ikke rigtig noget, der bliver talt højt om. Og måske derfor er der heller ikke så mange, der vil dukke op til en workshop (næsten gratis endda) og stå ved, at de “lider” af medfølgende syndromet.

Jeg ved det reelt ikke, jeg gisner bare og jeg ærgres. For der var guldkorn at hente i oplægget. Det tør jeg godt sige. Men det skulle jeg måske have råbt noget højere!

Advertisements

7 thoughts on “Tabu?

  1. Øv – men på den igen, dit guld-oplæg skal bruges. Tænker forkert eller for lidt markedsført. Var I ude i de store virksomheder som sikkert har mange medfølgende ægtefæller, hvad med tv (vildt, ikke!) og radio? KH Karin, som håber og ønsker dig så langt videre med dit unikke koncept.

    • Helt sikkert (også) noget med markedsføringen. Og nej, vi er ikke gået så stort ud – det er primært den danske klub, der har stået for annoneringen, da det var i deres regi, men det har jeg så lært til en anden gang. At jeg også selv skal være meget mere ude med snøren. Tak for den altid kærlige support!

  2. Enig med Karin – ingen tvivl om, at du har så meget at give og at der også er så mange, som har brug for det, men de skal lige finde dig…. Mere målrettet markedsføring er givetvis svaret og hovedet må lægges i blød for at finde metoden.

    Forstår din ærgrelse – men op på hesten igen 🙂

    • Jeg er allerede oppe igen, har taget ved lære og er på vej mod nye mål. Har lige lavet et postkort til distribution om blogging workshoppen i næste måned. Markedsføring, det skal der til.

  3. Det var super ærgerligt, havde set frem til din workshop. Jeg håber, at du snart får stablet et nyt arrangement på benene. Jeg tror også, ligesom du, at det er et tabubelagt emne – jeg havde i hvert fald selv meget travlt med at fortælle venner, familie og kolleger hjemme i DK, at jeg ikke ‘bare’ skulle til Bruxelles som medfølgende ægtefælle.
    Mange hilsner
    Irene

    • Irene, jeg er ked af, at vi måtte skuffe og aflyse. Men der kommer noget nyt eller et andet forum, hvor værktøjerne blev gjort tilgængelige. Jeg skal bare lige finde ud af, hvor, hvordan og hvornår 🙂

  4. Pingback: Medfølgende ægtefæller: Vær med til at dele og tabu-aflægge « Louises lakridser

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s