Kærlighed i pakker

Rigtig mange pakker. 48 af slagsen for at være helt nøjagtig. Omhyggeligt pakket ind og bundet på mormors fine broderede julekalender. Det er da kærlighed, ikk’?

Advertisements

Forjulstrang

Jeg læste lige et indlæg herovre hos Maria om juleræset, der sætter ind. Det juleræs der indbefatter juleafslutninger, julefrokoster og andre julearrangementer i tiden op til jul. I kender det sikkert, ikk’?

Jeg blev imidlertid ramt i mit danske julehjerte, for alle for-julsarrangementerne er faktisk en af de danske ting, jeg virkelig savner. Jeg synes, det er mega hyggeligt. Og sådan er det ikke her. Jo, til dels i den danske koloni, men den er jeg ikke et specielt indlemmet i. Altså lige med undtagelse af  julemarkedet.

Jeg har de forgangne år arrangeret både juleklip og glögg-komsammen for vores lokale venner og med helt god succes. Men i år lykkes det næppe. Alle weekender er bookede til ikke-julede ting (på nær den sidste med svigerfamilien i Frankrig).

Prøver dog at indlemme en yogaafslutning med en småkage og en kop julete og måske en gang onsdagsjuleklip med æbleskiver for et par af ungernes skolekammerater og deres hjemmegående mødre! For trods denne lidt bittersøde konstatering, at det er en af konsekvenserne af mit valg om at være udlandsdansker, så kan jeg heldigvis godt finde ud af at iscenesætte forjulen selv.

Således fik jeg både lavet adventskrans

og et par julekort

da jeg i går holdt fri fra forpligtelser og to-do lister og hyggede mig med julemusik i ørerne og julete i tekoppen.

Glædelig forjul!

I do own the company!

Det har været nogle travle uger. På den gode måde. Med spændende arbejdsrelaterede opgaver og det frivillige julemarkedsarbejde.

Ikke desto mindre har jeg set frem til disse dage. Stille dage uden en masse på programmet og med ro og overskud til at gøre noget af det, jeg ikke har nået. Som f.eks. vasketøj, madplan, tandlæge, regnskab, ønskesedler (der skal dechifreres og videresendes), og ikke mindst få overblik over næste ferie som udover jul, inkluderer nytår og en rund (min!) fødselsdag.

Og så går jeg alligevel rundt om mig selv og føler en form for vakuum. Kan ikke komme igang. Vil alt muligt andet i stedet for. Kender du det?

Måske skulle jeg bare give mig selv fri idag? Droppe kampen og tage den op igen i morgen?

Hm! “I do own the company”, som Richard Gere svarer Julia Roberts, da hun i Pretty Woman spørger: “Why don’t you just take the day off?”

JA, det er da det jeg gør. Holder fri! After all, I do own the company!

Travlhed

Der har været og er travlhed på alle fronter. Fra hektisk optakt til og afholdelse af årets store julemarked over svigermors fødselsdag i Frankrig til forberedelse og snarlig afvikling af min blogging workshop her i byen.

100 adventskranse, 20 dørkranse og 80 juledekorationer blev langet over disken på små 5 timer.

Så bloggen ligger på den lade side nogle dage endnu.

Kindkys pocket guide

Til brødworkshoppen forleden var vi 5 forskellige nationaliteter samlet: en englænder, en hollænder, to franskmænd, en belgier og mig. Det kom der mange sjove snakke om kulturforskelle ud af. Om hvor vi kysser vores børn: på munden, kinden eller panden? Og den mere klassiske om kindkys og hilsemåder blandt andet.

Det sjoveste var nu at høre, om alle de “kiks”, der var kommet ud af ikke at vide, hvordan man skulle sige goddag.

Som franskmanden, der kyssede amerikaneren på halsen, da han “hugged me”, “for hvor skulle jeg ellers kysse”, som hun sagde. Franskmænd kysser som bekendt på kinderne. Eller belgieren, der kom til at kysse franskmanden på munden, fordi hun ville kindkysse til højre og han til venstre og så mødtes de altså på munden!!!

SÅ. Her kommer en pocket guide over kindkys i de omkringliggende lande, da det vist er den hilsemåde, der volder flest kvaler:

Belgien: 1 kys på højre kind. OBS! Nogle flamlændere kysser 3 gange (sikkert inspireret af deres naboer i nord).

Frankrig: 2 kys, oftest startende til venstre. OBS! Pariserer kysser 3 gange (nogle endda 4!!)

Holland: 3 kys startende til højre

Skulle nogen blive forskrækket over at møde mænd, der kindkysser indbyrdes, så lad mig lige indskyde, at det altså er meget almindeligt i Belgien men mindre i Frankrig. Så er du i Frankrig og vil følge skikken der, så gem kysseriet til damerne og giv mændene hånd, hvis du altså er mand! Mænd kysser kvinder og omvendt – naturligvis.

Venner

At gode venner er guld, er næppe nogen nyhed, men det er alligevel særligt, når man, som jeg i går, får fuld valuta for vennepengene.

På en skype-samtale med en af veninderne i DK, snuppede jeg al taletiden. Jeg forelagde to af mine pt største problemstillinger og fik vendt og drejet sagerne råt for usødet.

Det var godt at få sagt nogen af de ting, som jeg den seneste tid mest har gået og tænkt på. For på den måde kunne jeg pludselig høre og se, at noget af det jeg sagde (og indtil da troede på) var løgn.

Forhindringer som havde vokset sig store i mit hoved, men som, da jeg fortalte min veninde om dem, forsvandt som luften i en sprængt ballon. Fordi jeg pludselig kunne høre, at det var pure opspind.

Som f.eks. at jeg ikke kunne spørge nogen venner, om de ville passe ungerne, fordi “jeg har spurgt dem så meget, på det sidste”, hørte jeg mig selv sige. Men det er løgn. Det har jeg ikke. Jeg havde bare tænkt på det tilstrækkelig mange gange til, at jeg var begyndt at tro på det. 

Det er en kendt forhindringsmekanisme, at vi forstørrer og dramatiserer vores forhindringer. For det legitimiserer, at vi ikke handler og kan forblive i vores trygge hule. Jeg ved det, men det forhindrer mig ikke i at gå i fælden. Men heldigvis er fordelen ved at kende mekanismen, at når først jeg får sat ord på,  så kan jeg hurtigt identificere forhindringen og lægge en plan for at eliminere den. Det er nu gjort. Noget er der ovenikøbet allerede handlet på.

Så tak, kære veninde. For at mestre kunsten i at lytte, spørge og udfordre alt mens du forbliver loyal og støttende.

A true friend!

Une baguette bien cuite, svp !

“Jeg vil gerne bede om et baguette, der er godt (hårdt) bagt, tak”, er en approksimativ oversættelse af en af mine første hele fraser, jeg lærte, dengang jeg var au-pair i Paris. Sådan ville min familie nemlig gerne ha’ det.

I dag bagte jeg mit eget første baguette – så rigeligt og lidt til bagt!

“Når først du kan lave et baguette, kan du lave alle brød”, fortalte Corinne, vores franske monitrice før dagens kombinerede homeparty og brødworkshop, som en lokal veninde havde indbudt til.

Jeg må vist konstatere, at der enten skal mere ælteøvelse eller måske snarere en ny ovn til, før jeg kan kalde mig baguettemester.

Som billedet antyder, fik mine baguette godt nok den tilstræbte gyldne (okay, lysebrune da) og sprøde overflade men desværre også et hårdt og tvebakkede indre. De røg fluks i skralderen!

Men hey, vi havde det sjovt, mens vi forberedte det. Særligt mens vi indøvede en æltemetode, hvor man vrider dejen og slår den ned i bordet. På billedet er dejen stadig at finde på bordet, men adskillige gange fløj den altså gennem luften og begrebet: let og luftig fik for en tid en helt anden og meget bogstavelig mening.

Heldigvis havde vores sagkyndige forberedt en dej, som hun bagte på stedet, så vi fik smagt, hvordan det rigtig skulle smage. Det var således “bare” ungerne og mig selv, der gik glip af den helt store baguetteoplevelse, jeg havde stillet dem i udsigt, da jeg, på vej hjem fra skole, fortalte at jeg havde lavet dej til hjemmelavede baguettes.

Nitte, må man vist sige. Og bedre held næste gang!