Hoved, krop, yoga, stop

Jeg har netop sendt mit ansøgningsskema afsted til en efteruddannelse, jeg længe gerne har villet på og som udbydes fra februar 2011. Skulle jeg blive accepteret, hvilket vist mest er formalia, må jeg imidlertid foretage en omallokering af mine uddannelsesmidler for 2011. Budgettet er ikke til det hele.

Det betyder, at den anden uddannelse, jeg har gang i, og som rækker ind ikke bare i næste års budget men helt frem til 2014, nemlig min yogalæreruddannelse, hænger i en tynd tråd.

Det kan måske lyde mærkeligt i nogens ører, for var jeg ikke så begejstret for det? Jo, i starten, da jeg tilmeldte mig. Men ligeså stærk lysten og drivet var til at melde mig i sommer, ligeså svag og hviskende er motivationen blevet.

Jeg har søgt efter et hvorfor? men har ikke rigtig fundet det. Konstaterer bare, at når jeg lytter til mit hjerte – i de øjeblikke, jeg kan høre det og mit hoved ikke prøver at overdøve det  med fornuft og logik – siger det stop.

Hvor paradoksalt det end kan lyde, har netop yoga’en hjulpet mig til denne indsigt. For gennem min praksis har jeg over årene virkelig lært mig selv bedre at kende. Lært at lytte til, hvad der kommer fra min krop og hvad der kommer fra mit hoved. Lært at skelne mellem, hvad jeg virkelig vil og hvad jeg måske burde.

Og i dag konstaterer jeg, med en vis portion selvtilfredshed, at mit hjerte har talt og jeg har valgt at lytte til det. Hvorvidt jeg får mulighed for at følge den beslutning helt til dørs, er nu op til en vis dame med en vis efteruddannelse.

Advertisements

3 thoughts on “Hoved, krop, yoga, stop

  1. Kære Louise

    Hvor er det godt for dig, at du lytter til dit hjerte – og ikke bare fortsætter der udad…
    Det er nemlig som du skriver en ting ved yoga- Du kan pludselig høre hvad hvad dit hjerte fortæller dig – spørgsmålet så om vi har modet til at handle på det det fortæller.
    Ny uddannelse lyder slet ikke dårligt og da slet ikke hos Pernille …

  2. Pingback: D’ dansk « Louises lakridser

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s