Forsinket tillykke til mig selv samt 5 grunde til at blogge

Tænk, jeg glemte min egen blogs fødselsdag! Er det ikke lidt som at glemme sig selv? Anyway – tillykke til Louises lakridser, som fyldte 1 år d. 25/1.

Hvis jeg skal gøre status over dette første blogår, så er den korte version, at det har været helt fantastisk. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at det at blogge kunne være så givende. Faktisk havde jeg slet ikke nogen forestillinger, inden jeg gik igang. Måtte bare prøve det af.

Men faktum er, at det at blogge har været og er en virkelig god process. 

Af 5 årsager (blandt mange andre):

1. Jeg har fået mange nye bekendtskaber, som trods den kendsgerning, at de er virtuelle, er super berigende og dejlige på hver deres måde

2. Mine venner og familie er blevet gladere (tror jeg nok) eller i hvert fald bedre orienteret om, hvad der sker i mit liv små 1000 km væk fra deres

3. Jeg er blevet skarpere til at skrive (synes jeg selv – og det tæller, ikk’?)

4. Jeg er blevet beriget med tips & råd, supporterende kommentarer og tanker og gaver! Jeg har i hvert fald vundet cremer (BeautySpace er MEGET gavmild med konkurrencer), 1 bog og kost-tilskud. Og det er altså mere end jeg har vundet i hele mit liv!

5. Endelig har jeg haft den udsøgte fornøjelse at afholde min første workshop om blogging. Det var stort og godt at få lov at dele ud af min begejstring og egen erfaring og ikke mindst at se og høre, at det vandt genklang hos deltagerne.

Anden udgave af blogging workshoppen er netop sat på plakatten og kommer denne gang til at løbe af stablen på engelsk på den skandinaviske skole. Læs meget mere her om, hvornår, hvordan og hvorledes.

Advertisements

Voksenliv i børnehøjde

Selvom vi snart har boet her i Belgien i 7 år, var det først i går vi tilføjede Technopolis til listen over alletiders udflugtsmål med børn.

Ungerne havde fri fra skole, da lærerne var på kursus, og vi var derfor blevet inviteret med på tur til Bruxelles svar på Eksperimentariet.

Det var et magisk sted for børn. Vi opholdt os mest i området for de 4-8 årige, som var indrettet som et slags voksenliv i børnehøjde. Eller The city, som de også kaldte det på engelsk.

Der var en bank, et pizzeria, et supermarked, en byggeplads, en ambulance, et bilværksted mm. Alt i børnestørrelse. I pizzeriaet kunne man lave sine egne pizza’er (i filt altså), på værkstedet kunne man skifte dæk på bilen og putte benzin på, i supermarkedet kunne man købe al nødvendig proviant, scanne og ikke mindst betale med penge, trykt med eget portræt i banken overfor.

Ungerne var ellevilde og ikke til at trække med hjem igen. 

Tænk, at voksenlivet, set med barneøjne, er så attraktivt, at det er sjovt at lege voksen en hel dag. Men på den anden side: set gennem voksenøjne ser barneliv jo også dejligt sorgløst ud. Måske man skulle opfinde et børneunivers for voksne? Hvem har for eksempel ikke drømt om en barnevogn i voksenstørrelse, hvor man kunne ligge og blive lullet i søvn? Ja, jeg spørger bare!

På ski og på glatis

Mor, jeg vi gerne snart afsted på ski igen“, proklamerede prinsessen til morgen. “Også mig“, stemte lillemanden i.

Gerardmer i Vogeserbjergene var destinationen for weekendens ski-udflugt. Og det kan anbefales. Hvis man er til ski. Hvilket jeg faktisk ikke er. Så altså også, selvom man ikke er. Et dårligt knæ, som kommer fra det uheld, jeg havde på mine første ski for små 22 år siden og som driller mig den dag i dag, er min undskyldning.

Men sne og bjerge, det kan jeg godt lide. Og flammenkuchen med bacon, løg og creme fraîche. En aldeles smagfuld, lokal pizzavariant fra Alsace. Deraf det tyskklingende navn.

Og sol og blå himmel, unger med røde kinder og store tandpastasmil for ikke at tale om god, gedin aftenhygge i venners lag og med Trivial Pursuit.

Har aldrig været en ørn til TP men i den franske udgave er jeg endog ret så meget på glatis. To svar kunne jeg. Uden fransk islæt. Hvilken vin smager af harpiks og hvem satte en stopper for Bjørn Borgs sejrsrække i Wimbledon? Retsina og John McEnroe selvfølgelig. Alle svar er jo nemme, når bare man kender dem!

Yoga-krise

Jeg er i yoga-krise“, som jeg sagde til min yogalærer til morgen.

Siden jeg begyndte på yoga-uddannelsen, som jeg vist også skrev et indlæg om, at jeg havde besluttet at droppe igen uden at gøre det (jeg kunne alligevel ikke), ja så har jeg haft et lidt anstrengt forhold til min egen praksis. Den er nærmest forduftet. Og når jeg så endelig har fået sat mig på måtten, har det mere været, fordi jeg burde, end fordi jeg havde lyst.

Min normalt så trofaste ven: yogamåtten

Sådan har jeg det sjældent. Og sådan skal det da heller ikke være, tænker jeg rationelt. Og det er egentlig et meget sigende billede. Det er som om, min yogarejse er blevet rationaliseret. Måske endda intellektualiseret. I stedet for at mærke og lytte til min krop der på måtten, så er det mit hoved og de iboende tanker om, hvordan det burde eller skulle være, der har taget over.

Jeg overveje at stoppe“, sagde jeg videre. “Neeeej, det må du ikke. Du kan blive sådan en god yoga-lærer”, svarede hun tilbage. Og fortsatte. “Prøv bare at acceptere, at lige nu er det sådan. Der er ups and downs med alt. Og det er jo helt rigtigt. Og dybt smigrende, det med at jeg kunne blive god. Men det er jo ikke det, der skal gøre, at jeg fortsætter.

Faktum er, at jeg savner min yoga, selv når jeg laver den. Jeg savner den der dybe følelse af at være hjemme i mig selv. Hjemme i yoga’en. Og den følelse kan jeg pt ikke finde.

Hvis nogen af jer yogi’er derude har prøvet noget lignende og er kommet igennem det, hvad gjorde I så? Please, del lidt af jeres guldkorn!!

Her går det godt – send flere penge!

Som dansker i Bruxelles er det svært at komme udenom Den Danske Kirke i samme by. Dog var jeg selv små 5 år om virkelig at gøre brug af det samlingssted, kirken er – meget mere end det er en kirke. Og det var netop, fordi det var så nemt. For nemt, tænkte jeg. Skulle jeg virkelig omgåes danskere, når nu jeg var rejst til Belgien? Det var da ikke derfor, jeg var kommet herned. 

Som I måske har opdaget, har jeg siden skiftet standpunkt. Af den simple årsag, at det ene jo ikke udelukker det andet. Det var jeg bare nogle år om at fatte! Som min mand drillende plejer at sige: “Hun er ret hurtigopfattende. Man skal bare forklare i lang tid”.

Jeg er nu blevet så glad for den danske kirke og det den tilbyder os udedanskere i Belgien, at jeg er blevet medlem af menighedsrådet. Og det er en ret spændende tid at være det i. Vi er nemlig ved at købe en ny kirke. Og hvor tit er man med til det?

Grunden til dette er, at vi i dag ikke har vores egen reelle kirke men “blot” en præstegård. Et større hus, hvor præstefamilien holder til og hvor der kun er nogenlunde plads til at have au-pair aftener, ungdomsklub, bibliotek, teater, fodboldaftener, foredrag, dansk-undervisning, julemarkedsforberedelser, Skt Hans fest og hvad der ellers foregår af aktiviteter. De reelle kirkelige handlinger foregår i en lejet og temmelig kønsløs kirke andetsteds i Bruxelles.

Der er i årevis blevet arbejdet på at finde et værdigt kirkerum med tilhørende plads til både præstefamilie og alle de kulturelle udbud, der er under kirkens hat. Det er nu endelig ved at lykkes. Vi er lige ved og næsten. Penge er møjsommelig blevet skrabet ind gennem årene og det er fuldstændig fantastisk at se, hvor stor velvillighed og generøsitet der er hos diverse fonde og ikke mindst privatpersoner.

Det er vigtigt at pointere, at kirken i stor stil er selvfinansieret. Ungdomssekretæren betales fra Danmark men kun halvdelen af præstens løn finansieres af de danske sømandskirker. Resten står menigheden selv for. Så kirkens eksistensgrundlag afhænger af velvillighed – både af arbejdsmæssig og økonomisk karakter.

På den arbejdsmæssige side er vi godt med, på den økonomiske mindre. Omend vi har fået samlet så mange penge ind, at vi har kunne afgive købstilbud, mangler vi hjælp til at bygge om og indrette. Ikke at vi ikke kan flytte ind, som det er nu, men meget kan og skal gøres.

Hvis der sidder nogen derude, der skulle have fået lyst til at bidrage til den gode sag, det være sig i form af et økonomisk bidrag eller med gode ideer til sponsorer, så giv meget gerne jeres mening til kende. Enten her forneden eller i en mail til: louise.fly.caione@waterloo.eu.

Så kan I være med til at sørge for, at de kommende omgivelser for Den Danske Kirke i Bruxelles, og dermed et holdepunkt for flere tusinde udedanskere, bliver både rare og imødekommende.

Lillemanden blev døbt ved en gudstjeneste i præstgårdens have

To med julesalat og en med rejer

Vi går i køkkenet for en stund, for jeg vil gerne dele et par opskrifter med en klassisk og uomgængelig belgisk grøntsag: julesalaten. Den er i sæson nu. En sæson, der dog strækker sig langt ind i foråret og fåes i alle størrelser og kvaliteter. De små er lækrest men de store er også fine f.eks. til nedenstående suppe.

Rå julesalat med kapers/ansjosdressing à la Jamie Oliver

Den karakteristiske, let bitre smag i julesalaten går genialt hånd i hånd med det salte fra kapers og ansjoser. Jeg bruger gerne salaten som tilbehør til al stegt eller grillet fisk og kød. Her i selskab med kylling med parmaskinke.

4-5 hoveder julesalat skylles og skæres i mundrette stykker

6 ansjoser i olie og 1 spsk kapers hakkes fint og blandes med 5 spsk olivenolie, 2 spsk citron og lidt peber.

Dressingen hældes over salaten. Voilà!

Suppe med julesalat, porrer og kartofler

6-8 hoveder julesalat, 1 løg, 1 porre, 2 kartofler, 2 fed hvidløg skæres i grove stykker. Løg og hvidløg svitses let, resten af grøntsagerne tilsættes og dækkes med hønsebouillon.

Simrer 15-20 minutter, blendes og smages til med salt, peber og citron. Lidt fløde kan tilføjes for at afrunde smagen og hakket persille. Prøv eventuelt også at smide en håndfuld rejer i. Les crevettes grises er en anden belgisk hofspise. Så får du ikke en mere belgisk ret.

Avocado med tigerrejer

A propos rejer, har min mor inspireret mig til denne velsmagne frokostret, som jeg har spist 3 gange på en uge. Fordi den er sund, super nem og super lækker. Og derfor får I også lige den. Hvem vil ikke gerne have sunde og nemme retter her i januar!?

150 g  tigerrejer (kogte) marineres i 1 spsk soya og 1 cm reven ingefær.

1 avocado skåret i mindre stykker smagt til med citron og salt (hold igen med saltet pga soyaen).

Rejer og avocado vendes sammen og spises eventuelt med brød til. Smager bedre end det ser ud.

Bon appétit og ikke mindst god weekend!