Yoga-krise

Jeg er i yoga-krise“, som jeg sagde til min yogalærer til morgen.

Siden jeg begyndte på yoga-uddannelsen, som jeg vist også skrev et indlæg om, at jeg havde besluttet at droppe igen uden at gøre det (jeg kunne alligevel ikke), ja så har jeg haft et lidt anstrengt forhold til min egen praksis. Den er nærmest forduftet. Og når jeg så endelig har fået sat mig på måtten, har det mere været, fordi jeg burde, end fordi jeg havde lyst.

Min normalt så trofaste ven: yogamåtten

Sådan har jeg det sjældent. Og sådan skal det da heller ikke være, tænker jeg rationelt. Og det er egentlig et meget sigende billede. Det er som om, min yogarejse er blevet rationaliseret. Måske endda intellektualiseret. I stedet for at mærke og lytte til min krop der på måtten, så er det mit hoved og de iboende tanker om, hvordan det burde eller skulle være, der har taget over.

Jeg overveje at stoppe“, sagde jeg videre. “Neeeej, det må du ikke. Du kan blive sådan en god yoga-lærer”, svarede hun tilbage. Og fortsatte. “Prøv bare at acceptere, at lige nu er det sådan. Der er ups and downs med alt. Og det er jo helt rigtigt. Og dybt smigrende, det med at jeg kunne blive god. Men det er jo ikke det, der skal gøre, at jeg fortsætter.

Faktum er, at jeg savner min yoga, selv når jeg laver den. Jeg savner den der dybe følelse af at være hjemme i mig selv. Hjemme i yoga’en. Og den følelse kan jeg pt ikke finde.

Hvis nogen af jer yogi’er derude har prøvet noget lignende og er kommet igennem det, hvad gjorde I så? Please, del lidt af jeres guldkorn!!

Advertisements

2 thoughts on “Yoga-krise

  1. hmm. Men godt du ikke stoppede, synes jeg da, når der nu brænder en yoga-ild et sted 🙂
    Altså, jeg har bestemt også haft yoga-kriser, men så lader jeg være, hvis jeg ikke har motivationen, og gør noget andet i stedet for – og det er ok.
    Det er kommet tilbage til mig, og for tiden er min praksis flyvende, men jeg har nogle gange mistet gejsten, hvis jeg stillede mange fordringer til mig selv – om at følge det og det system..vide det hele, eller skulle/ville kunne den mest akrobatiske stilling, for så er man en dygtig yogi 😉
    Det taler mest til mig med yoga-out-of-the-box !

    Sjovt nok synes jeg pauserne giver noget til min yogatræning og form og udvikling – synes det er værd at huske på, at yoga jo MEGET mere end fysiske asanas – det er kun en lille del.

    • Tak fordi du deler dine krise-erfaringer Britt. Yoga-out-of-the-box lyder tiltalende. Måske jeg skulle prøve at tænke sådan og se, hvad det bringer. Jeg har i hvert fald lige betalt næste modul af uddannelse, så jeg er ikke hoppet af endnu 😉

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s