Voksenliv i børnehøjde

Selvom vi snart har boet her i Belgien i 7 år, var det først i går vi tilføjede Technopolis til listen over alletiders udflugtsmål med børn.

Ungerne havde fri fra skole, da lærerne var på kursus, og vi var derfor blevet inviteret med på tur til Bruxelles svar på Eksperimentariet.

Det var et magisk sted for børn. Vi opholdt os mest i området for de 4-8 årige, som var indrettet som et slags voksenliv i børnehøjde. Eller The city, som de også kaldte det på engelsk.

Der var en bank, et pizzeria, et supermarked, en byggeplads, en ambulance, et bilværksted mm. Alt i børnestørrelse. I pizzeriaet kunne man lave sine egne pizza’er (i filt altså), på værkstedet kunne man skifte dæk på bilen og putte benzin på, i supermarkedet kunne man købe al nødvendig proviant, scanne og ikke mindst betale med penge, trykt med eget portræt i banken overfor.

Ungerne var ellevilde og ikke til at trække med hjem igen. 

Tænk, at voksenlivet, set med barneøjne, er så attraktivt, at det er sjovt at lege voksen en hel dag. Men på den anden side: set gennem voksenøjne ser barneliv jo også dejligt sorgløst ud. Måske man skulle opfinde et børneunivers for voksne? Hvem har for eksempel ikke drømt om en barnevogn i voksenstørrelse, hvor man kunne ligge og blive lullet i søvn? Ja, jeg spørger bare!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s