Go global, go local

Vi har i dag fejret min elskedes 40 års fødselsdag med en hånd-i-hånd tur gennem Bruxelles’ møbelgader (nej, vi fandt ikke den sofa!) samt en hyggelig frokost med hollandske venner, der netop er vendt tilbage efter 2½ år i Australien.

Selvom det er 2½ år siden, vi så disse venner sidst, føltes det, som var det i går. Vi faldt bare i naturlig snak, mens antipasti, rødvin, pizza, tiramisu og espresso passerede forbi.

Det fik mig til at tænke på et af de 4 råd – the 4 cornerstones of succes for expat wives – som jeg oprindeligt gav (og indtil min e-bog er klar, stadig giver) til nye nyhedsbrevsabonnenter. Nemlig vigtigheden af at have et internationalt netværk.

Jeg fik understreget i dag, at det stadig holder. Ikke at det skal være på bekostning af et lokalt – det synes jeg nemlig ikke. Men måske på lige fod. Lige så meget jeg holder af vores lokale venner, ligeså vigtigt og rart synes jeg det er med de internationale. Fordi vi på flere måder deler “skæbne”. Fordi vi er udlændinge i samme land. Fordi vi er fremmede og alligevel hjemmevante i samme by.

Det giver en følelse af samhørighed, forståelse og fællesskab, som jeg ikke ville være foruden.

Men hvad med dig – hvordan er dit udlandsnetværk sammensat og hvad giver det dig?

Advertisements

6 thoughts on “Go global, go local

  1. Jeg kunne ikke være mere enig, har pudsigt nok gået præcis med de samme tanker i den sidste tid. Jeg ville nødigt undvære mit internationale netværk, især nu hvor jeg er igang med at opbygge et nyt! Man behøver ikke at kende folk særlig godt, før man har noget til fælles. Det er også dét der gør det så pokkers svært at komme ud af ”expat boblen”, som jeg kalder den, og “go local” istedet for ”global”!

    • Ja, det er svært at “go local”, men min tanke og oplevelse er alligevel, at med et internationalt netværk i ryggen er du mentalt bedre rystet til at kaste dig ud i det lokale. Fordi du har overskud til at gøre en indsats og evt. kan erfaringsudveksle med nogen, der har prøvet eller også prøver at finde lokale indgange. Sproget er naturligvis også en vigtig faktor, men det tyske klarer du fint, er jeg sikker på.

  2. Kære Louise
    Jeg giver dig fuldstændig ret – et internationalt netvæk er vigtigt hvis man er udstationeret. Jeg havde selv et da jeg boede i Indien og det var guld værd…

    Iøvrigt, så har jeg modtaget en blogaward fra Hoxie.dk/blog som jeg gerne vil sende videre til dig hvis du har lyst til at lege med :))

    • Ja, jeg kan forestille mig, at det internationale netværk nærmest må være en nødvendighed, når man er i et så anderledes land som Indien.

      Og tak for blogaward’en. Den leger jeg gerne med på.

  3. Først vil jeg sige..nu har kineserne igen ENDELIGT åbnet så man kan komme på wordpress..så er det igen muligt at lægge kommentar hos dig..jeg vil jo gerne vise at jeg jo rent faktisk er ret glad for de kommentarer du smider på min blog 😉
    Og så til emnet..I Kina er det svært at finde lokale rigtig gode venner..i hvertfald fra mit synspunkt..de kinesiske venner jeg har er gift med en dansk mand. Sproget er jo klart en barriere, og jeg kender ikke rat mange udlændinge der har gode nære kinesiek venner..Til gengæld har vi mange danske venner..og udenlandske. For det er sjovt som kulturene er forskellige, og man kan lære meget. Men jeg må nok også indrømme at dem jeg stor nyder MEST at være sammen med er nok danskerne..for dem har jeg mest tilfælles med, samme humor, ironi osv. Og for mig som ikke arbejdedene er de enormt vigtigt at man har en god nær veninde, når dem der hjemme er så langt væk..en man kan tale med om alt.

    • Det kan være de kinesiske magthavere har kigget mod nordafrika og tænkt, at hvis de ikke lemper lidt på kontrolen, så tager folket måske til genmælde!!

      Ja, jeg kan alt for godt forestille mig, at det må være svært at få lokale venner i et land som Kina. Og så er det jo skønt, at der er andre udlændinge, man kan dele sorger og glæder med. Det er unægtelig anderledes her, hvor vi ikke er mere end 5 kvarter væk og i samme tidszone!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s