Av, den sved!

Moderskabet kan være hård kost. Jeg blev ramt af det i går.

Prinsessen skulle til spil i dag og havde ikke øvet sig. Jeg fik hende til klaveret, hun spillede 2 numre en gang. Det var ikke prangende. Jeg sagde, hun hellere måtte spille dem igen. Hun svarede med at sukke dybt, kaste hovedet ned i klaveret og sætte sur-mund på. Og det er ikke første gang. Jeg prøvede derfor at finde ud af, om hun egentlig overhovedet ville spille mere. “Jeg ved det ikke”, vrissede hun. “Men det er kun dig, der ved det”, prøvede jeg. Der kom stadig intet svar. Kun gråd. Jeg trøstede og forklarede, at det var okay. Hun måtte bare prøve at finde ud af, hvad hun ville. Endelig sagde hun: “Bliver du ked af det, hvis jeg gerne vil stoppe? “Ja!”, svarede jeg ærligt “men du skal jo ikke spille for min skyld”. “Jeg begyndte kun at spille klaver, fordi du foreslog det. Jeg vil gerne stoppe”, slap det ud.

Egentlig burde jeg vel have klappet i hænderne, fordi hun netop lyttede til sig selv og ærligt svarede det, hun følte, selvom hun vidste det ville gøre mig ked af det. Men jeg klappede ikke. Jeg græd. Klaveret er mit instrument. Det var mit forslag. Og derfor også mit nederlag. Sådan føltes det i hvert fald for en stund.

Og som om det ikke var nok, fortsatte hun: “Det er ligesom med de danske spejdere. Jeg har ikke så mange venner der. Så det vil jeg også gerne stoppe med”. Knock-out. Det var også min idé. Så kunne hun jo dyrke til danske og alt det der. Men nej. Den holdt ikke i længden.

F**k, det var sejt. At stå der med sin store pige, en masse tårer og 2 ilde hørte sandheder. Men selvom den sved, er jeg her på den anden side glad for, at det kom ud. For jeg har jo godt vidst det. Har bare lukket øjnene og håbet det bedste.

Følelsen af at have spillet fallit fylder stadig, men jeg glæder mig nu mere og mere over prinsessens mod til at melde rent flag. Moderskabet fik sig nok en på hatten, men samtidig beviste Amanda, at hun udover mod og ærlighed, evner at trøste og støtte, når mor hænger med ørerne. Hun var helt og aldeles sød, kærlig og omsorgsfuld resten af aftenen. Og det er da en bonus, der vil noget. Så moderskab. Kom bare an igen. Jeg er (næsten) klar til en ny runde.

Advertisements

15 thoughts on “Av, den sved!

  1. Jeg forstår din ambivalens, men jeg er simpelthen så stolt af din datter! Wow! Jeg spillede blokfløjte indtil jeg var 16 år (!), fordi jeg vidste at det gjorde min mor glad. Det ville jeg gerne gøre om.

  2. Det skal du da ikke være ked af, og der er da på ingen måde nogen der er spillet fallit. Hun er jo ikke dig men sig selv. Dine interesser er dine og prinsessens interesser prinsesseinteresser. Det er da en kæmpe styrke at kunne sige fra (også over for sin mor, hvilket nogen (jeg selv inkl) selv i en forholdsvis moden alder stadig har problemer med). Hun er super cool. Rå girlpower…

  3. Måske gjorde den med de danske spejdere også lidt ondt i danskheden – det gjorde den i hvert fald hos mig. Det var jo et af de steder, hvor hun kunne møde jævnaldrende danskere….. Men stadig er det flot, at hun tør sige til og fra! Og så må danskheden blive stimuleret på andre måder!

    • Jeg er allerede i gang med at tænke alternativer. Og hun kommer selvfølgelig med på råd. Ikke flere mor-initiativer, hun skal føle sig tvunget til. Gud fri mig nej!!

  4. Sådan er der så meget – det er lysten der driver værket – Charlotte spillede fordi jeg gerne ville have det – og ikke så længe, du spillede fordi du gerne ville og blev ved – Charlotte blev meget længere ved sit spejderi end du fordi hun gerne ville det – Amanda skal have motivationen og lysten selv – man skal jo kysse en del frøer før man finder prinsen – så hun må bare blive ved at lede efter det hun brænder for – så finder hun det nok !

    • Jeg har selvfølgelig hele tiden haft mig selv og Charlotte i tankerne mht klaverspillet. Og jeg tænker mere og mere, at Amanda ligner sin moster!!! Men det er jo heldigvis ikke så dårligt 🙂

  5. Her har vi det sådan, at hvis aktiviteter i øvrigt er i orden – læreren er i orden, og kammeraterne ditto – fortsætter man til sæsonen slutter, og så kan man vælge den fra på det tidspunkt.

    Lige netop musik er også hårdt og af og til superkedeligt arbejde – hvem interesserer sig for at spille skalaer? – men det er en nødvendig del af at blive dygtigere. Derfor kan et lille barn ikke selv bestemme helt, men må hjælpes igennem de kedelige perioder for at vende tilbage til de mere interessante.

    Kan man til gengæld ikke finde motivationen for at blive ved, er det ok at stoppe, når man har prøvet.

    Her har min søn f.eks. været igennem to års djembé-kursus, der bestemt ikke altid var sjovt. Bl.a. fordi det var sent for en 5-6 årig, og også fordi det gjorde ondt i hænderne at spille den time, det varede. Det chokerede barnet temmelig meget. Til gengæld havde han en serie store oplevelser ved at optræde med sin lærer og de andre børn, og var oprigtig ked af at stoppe, fordi anden musikundervisning siden overtog.

    Når man er et barn, ved man ikke altid, hvad der er bedst, og da må den voksne være voksen nok til at hjælpe til at at det bliver muligt at fortsætte alligevel.

    Man ved som forælder bedst selv – mener jeg da – hvilke aktiviteter, det giver mening at fortsætte med, også selvom barnet ikke længere umiddelbart har lyst.

    Mht dansk kan jeg også se en vis dovenskab opstå. Det meget lettere at omgås andre på fransk, som er hverdagssproget. På trods af at barnet altså taler flydende dansk, er det alligevel lettere. Om man så skal vælge den lette

  6. Nå, hovsa den kommetar kom sandelig hurtigt afsted. Uden at jeg lige fik læst ekstra korrektur… sådan er det bare. Hvis den har præg af hurtig på aftrækkeren, er det forklaringen. Næste gang må jeg hellere skrive kladde et andet sted først.
    Ha en god weekend i Bruxelles,
    Solveig

    • Helt i orden Solveig. Du behøver ikke skrive kladde for min skyld! Og tak for inputene og jeres principper, som jeg egentlig også hylder. Der gik bare lidt kludder i det hele forleden. Faktisk har hun valgt at blive lidt ved endnu, fordi vi fik os en god snak med hendes klaverlærer. Hun ville give Amanda mindre at øve sig på og så se, om lysten så ville komme tilbage. Og jeg lovede at lade være med at skubbe unødigt på! Nu ser vi, hvad det så bringer. God weekend til jer alle der længere syd på!

  7. Længe leve selvstændigheden. Vidunderligt og svært på samme tid!

    Sidst i mit blog indlæg i dag, har jeg skrevet en åben invitation til dig. Hvis du er til prinsessekage eller drinks. Så kik med.
    God weekend, kh Mie

  8. Hej Louise
    Dejlig blog. Jeg boede også et år i Bruxelles og er desuden yoga-freak, så læser lige med her. Rigtig god weekend!!

    • Kære yogajyde – du skal være så velkommen til at læse med. Der har dog ikke været meget yoga her på bloggen på det seneste, for jeg pusler faktisk med en yoga-blog. Men den skal du så nok høre om. God weekend til dig også!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s