Det er mandlerne, der gør det

Vi afslutter rækken af Metz-relaterede indlæg i køkkenet. Ikke et køkken, du lige kan besøge, hvis du kommer forbi, men et for mig, uomgåeligt køkken i byen. Nemlig min svigermors.  

Man er vist ikke en ordentlig italiensk mamma, hvis man ikke kan lave god mad. Og det kan min svigermor.

Udover klassikerne lasagne, pizza og alle varianter af pasta, banker mit hjerte for min svigermors cantucci. Eller cantuccini, som du måske bedre kender dem under. De her skønne, tørre småkager, man dypper i sin café latte. Mums!

Jeg har prøvet at bage dem adskillige gange og selvom det ikke er svært, bliver de aldrig lige sådan. 

Men nu ved jeg hvorfor. Det er mandlerne, der gør forskellen. De skal smuttes og tørres i ovnen, forklarede hun mig i sidste weekend. Gav mig endda opskriften, som jeg aldrig har spurgt om, da jeg ikke troede hun havde sådan en. Har aldrig set en kogebog i hendes køkken. Men der var en.

Kan du læse italiensk, så har du opskriften fra La Nostra Cucina her. Kan du ikke, får du lige en oversat udgave:

500 g. mel, 400 g. sukker, 250 g. mandler (altså smuttede og tørret i ovnen), 4 æg, 1 pose (1 stor skefuld) bagepulver og vaniliesukker. OBS: der er ingen smør i denne variant, kun til at smøre pladen med, hvis du vil!

Bland alle ingredienser til en homogen masse (mandlerne hakkes og tilsættes tilsidst). Rul dejen ud i pølser af ca. 4 cm tykkelse og bag dem midt i ovnen ½ time ved 180 grader. Tag rullerne ud, lad dem køle lidt og skær dem i lidt mindre end 1 cm tykke skiver og læg dem tilbage på bagepladen. Bag kagerne færdige i yderligere 10 minutter.

Nu har jeg så opskriften, men jeg prøver den nok ikke af lige med det samme, for sammen med opskriften fulgte faktisk en fuld dåse af slagsen. Som svigermor så sødt sagde: “Nu fik I jo ikke nogen til jul!” Nej, det gjorde vi ikke, men nu får vi dem så helt for os selv.

Og du, kære læser, får en opskrift på en bid af himmerige.

Advertisements

Centre Pompidou, Metz

Flere af jer vil måske nikke genkendende til Centre Pompidou. Hvis I ikke har været der, har I sikkert hørt eller set billeder af det kendte kunst og kulturcenter i Paris.

Hvad færre ved, er, at der i maj sidste år blev indviet en afstikker af Centre Pompidou i Metz.

Arkitektonisk er det knap så spektakulært som storebroren i Paris var det, da det blev åbnet i 1977. Men jeg synes, det tager sig godt ud og det er blevet vel modtaget.

Jeg må erkende, at jeg endnu ikke har været inde i centeret. Weekenderne er som regel fyldt godt op, når vi er i Metz. Men det står på ønskesedlen til næste gang. Særligt har de efter sigende nogle fantastiske børne-workshops, som vi gerne vil have ungerne med til. Ellers står den primært på moderne kunst – Centre Pompidous varemærke.  

Selvom det ikke var færdigbygget, var Centre Pompidou også en af grundene til, at  New York Times i 2009 havde Metz på listen over de 44 mest besøgelsesværdige byer i verden. En liste København forøvrigt også var på. Så hvis ikke jeg har formået at overbevise dig om byen, så kan New York Times måske?

Det hele til det halve i Marques Avenue

Som jeg før har omtalt, så er jeg ikke den fødte shopper. Kombineret med en økonomisk (nærig?) indstilling til det med at købe noget, man ikke virkelig har brug for, ja så skulle jeg vel være den sidste til at komme med et shoppetip.

Men, Marques Avenue i Metz (Talange hedder forstaden) er et factory outlet, som ligger klods op og ned af motorvejen (så det er nemt, hvis I skulle køre dertil bare for det) og som formår trods mine “begrænsninger” at få mig til lommerne. Her får man nemlig det hele til det halve. Og det i sig selv er vel grund nok til at give tippet videre.

Mine favoritter er Triumph undertøj (hvor en af mine svigerinder arbejder. Det er hende med det lange sorte hår. I får uden tvivl et stort smil og ekstra god service, hvis I kommer forbi og hilser fra mig). Særligt Valisère – Triumphs high-end mærke er her til at komme i nærheden af rent prismæssigt. Normalt er det ikke (+/- 1200 kr for et sæt).

Og Petit Bateau! Åh, enhver mors drøm. Min mand spurgte mig engang. “Hvad har andre folks børn på af nattøj og undertøj? Jeg mener, vores har jo altid Petit Bateau!” Ja, det har de. Fordi jeg synes, det er det lækreste og sødeste af slagsen. Men det er normalt dyrt. Bare ikke i Marques Avenue. Der får du nattøj til omkring 20 € mod sædvanlige 40. Og undertøj til langt mindre naturligvis.

Petit Bateau nattøj med stjerner til prinsessen

Er I til chokolade (og hvem er ikke det?), så smut forbi Klaus chocolat. Der er altid smagsprøver. Og god service. Her arbejder nemlig svigerinde nr. 2. Hun ligner sin søster. Bare hils!



Uden for selve Marques Avenue ligger der masser af andre outlet butikker, såsom Lewis, nike eller Ralph Lauren. Så finder du ikke lykken indenfor, kan du sikkert gøre det udenfor.

God fornøjelse og på gensyn til næste Metz indlæg, som kommer til at handle om noget helt andet, nemlig kunst og kultur!

Metz mini-tour guide

I anledning af den netop overstået festivitas omkring min elskedes fødselsdag, vil jeg i denne uge fokusere på Metz. Hovedbyen i franske Lorraine, hvor min mand er født og opvokset og hvor han i weekenden blev fejret af familien.

Byen ligger blot 2½ times kørsel fra Bruxelles og har gode ting at byde på til en sviptur sydpå (hvis du altså bor i Bruxelles). Bor du i Danmark, vil jeg stadig anbefale et stop, hvis I nu alligevel er på vej sydover. Byen er ikke større, end man sagtens kan stoppe bare et par timer og stadig nå at få smag for byen.

Det uomgåelige vartegn, som kan ses fra motorvejen, er den store gotiske katedral, St. Etienne de Metz. Bygget i Jaumont sten – en lokal gulligt udseende sten, som også mange andre af byens bygninger er bygget i og som giver det her gyldne skær over Metz. 

På pladsen foran katedralen, er der hver lørdag formiddag marked. Et marked hvor du finder alt i frugt og grønt. Til venlig info, er gule mirabeller regionens specialitet. Jeg har spist MANGE mirabelle-tærter og drukket lidt færre mirabelle-kir (mirabelle-likør med hvidvin). Men du finder alt hvad hjertet begærer, som de franske markeder nu engang gør. Selv lakridspulver!! Fra tirsdag til lørdag, er der et indendørs marked, i de majestætiske bygninger lige over for katedralen.

Marché couvert - overdækket marked

Fortætter du din gang rundt i den indre by (der for det meste er gågade), finder du et net af shoppegader omkring den største af slagsen: Rue Serpenoise og den parallele lidt mindre Rue aux ours.

I den sydlige ende af disse to gader ligger den nyrenoverede men lidt kedelige Place de la République. I modsatte ende af Rue Serpenoise, finder du derimod Place st. Jacques som er en hyggelig plads med masser af caféer og restauranter til når sulten melder sig. Og med julemarked i december.

Her kan du blandt andet også se lidt af den kendte Art Nouveau stil, som ellers er mere udpræget i Nancy, en anden stor og meget seværdig by i Lorraine.

Har I børn, der trænger til at blive krudtet af eller trænger I til at få lidt ro på, er Plan d’Eau vest for katedralen (i gåafstand) et herligt sted. Der er en stor legeplads, udlejning af både vandcykler og robåde og masser af plads til at cykle, dasse eller kigge på både, da der også er en lille lystbådhavn.

Endelig vil jeg lige slå et slag for et af mine yndlingssteder: Jardin botanique, som ligger ganske tæt på, hvor mine svigerforældre bor.

I det gamle drivhus indendøre er der, udover tropiske blomster, også mini-skildpadder og kanariefulge og haven er på alle tider af året en smuk park at gå tur i.

Det var ordene om Metz for i dag. I næste afsnit, får I et af de bedste shoppetips, jeg kan. Og ja – det er også i Metz.

Blog award

Jeg har fået tildelt en blogaward af Maria fra Powerful Living. Mange tak!

Ved at acceptere denne pris skal jeg gøre følgende:

1. Tak og link tilbage til den person, der tildelte mig.

2. Del 8 ting om mig selv.

3. Give den videre til 8 bloggere, som jeg for nylig har opdaget.

4. Kontakte de bloggere og fortælle dem om deres priser.

Her kommer 8 ting om mig, som I måske ikke vidste:

1. Jeg er noget af en sportsnørd – i hvert fald når det kommer til at se det på fjernsyn. Det halter lidt mere med udøvelsen.

2. Jeg er til pop-musik og skråler pt med på Rasmus Seebachs sange

3. Jeg er ikke sjov at dele slik med. Jeg tager nemlig det hele, hvis jeg kan komme afsted med det

4. Jeg tuder stadig, når jeg ser Pretty Woman. Især når Julia Roberts kommer ud til Richard Gere i sin lange, røde kjole

5. Jeg er lidt old-school og bliver blød i knæene, når mænd (og heldigvis gør min mand det) trækker stolen ud for mig, holder døren og lader mig gå først ind.

6. Jeg elsker at svælge i champagne og apperitif på den franske måde: med et hav af små, lækre salte ting til. Jeg behøver slet ikke middagen

7. Jeg er perfektionist på mange områder men absolut ligeglad på andre. Jeg fejer bogstaveligt talt gerne skidt ind under gulvtæppet. Bare det ser pænt ud på overfladen. Derfor har vi rengøringshjælp!!

8. Jeg drømmer om at blive noget ikke ved musikken men ved blomsterne

Jeg sender award’en videre dels til bloggere, som jeg har opdaget for nyligt, dels til bloggere, som jeg bare gerne vil fremhæve:

Nilles lille univers – Nille skriver indlevende om alle sine rejser og om livet i den lille belgiske andedam.

Change is a possiblity – Mie er dansker og midlertidigt bosat i Kina. Udover at skrive om hendes oplevelser i det store land, skriver hun også om diverse eksistentielle temaer.

Irene står bag Lille My i Bruxelles, og skriver flere ord om livet som udlandsdansker i Bruxelles.

life@becks – Tina er fornylig flyttet tilbage til Schweiz hvor familien kom fra før de tog 5 år til Bruxelles. Så hun er nærmest kommet hjem.

Britt fra Haveyouseenthestarintheapple skriver en hel del om yoga og selvudvikling. To af mine egne kæpheste, så jeg læser selvfølgelig med.

Lise fra projektledelsen deler ud af gode råd og erfaringer fra hendes fyldte værktøjskasse om ja, projektledelse.  

Cammilla er kvinden bag På sporet af succes, hvor du kan finde et hav af tips og tricks til livet som selvstændig

Hold af bestyres af min navnesøster, Louise, der ved og skriver rigtig meget om hvordan vi omgåes børn og unge.

Håber I vil lege med!

Tartare à la belge

Råt kød har aldrig rigtig talt til mig. Første gang jeg stødte på den klassiske belgiske variant af tatar også kaldet l’américain préparé (råt oksekød rørt op med mayonnaise, sennep, ketchup og tabasco), rynkede jeg derfor voldsomt på næsen og træk nallerne til mig. Ellers tak!

Jeg fik dog min debut ud i l’americain på vores sommerferietur til Ardennerne sidste år. I sandwichudgaven. Hvidt, blødt brød med rørt tatar!! Jeg tænkte, at det vel nogenlunde svarede til at spise marinerede sild på baguette. Men jeg smagte. Og blev positivt overrasket. Det smagte faktisk helt okay.

Derfor blev jeg så modig, at da vi nogle måneder senere var på vores lille lokale brasserie, Brasserie du Couvent, og blev præsenteret for en gang amércain à l’italienne, så sprang jeg til. Og blev forført. Så meget, at jeg siden da, og sidste gang i forgårs, har spist den samme ret nu 4 gange i træk.

Den består i al sin enkelthed af hakket oksekød rørt med olivenolie, salt og peber og overdænget med rucola, parmesam, soltørrede tomater og kapers. Om end den klassiske variant med mayonnaise og ketchup kan gå an, er den her noget mere delikat. Dertil obligatoriske og virkelig gode, hjemmelavede friter selvfølgelig. Vi er vel i Belgien.

Go global, go local

Vi har i dag fejret min elskedes 40 års fødselsdag med en hånd-i-hånd tur gennem Bruxelles’ møbelgader (nej, vi fandt ikke den sofa!) samt en hyggelig frokost med hollandske venner, der netop er vendt tilbage efter 2½ år i Australien.

Selvom det er 2½ år siden, vi så disse venner sidst, føltes det, som var det i går. Vi faldt bare i naturlig snak, mens antipasti, rødvin, pizza, tiramisu og espresso passerede forbi.

Det fik mig til at tænke på et af de 4 råd – the 4 cornerstones of succes for expat wives – som jeg oprindeligt gav (og indtil min e-bog er klar, stadig giver) til nye nyhedsbrevsabonnenter. Nemlig vigtigheden af at have et internationalt netværk.

Jeg fik understreget i dag, at det stadig holder. Ikke at det skal være på bekostning af et lokalt – det synes jeg nemlig ikke. Men måske på lige fod. Lige så meget jeg holder af vores lokale venner, ligeså vigtigt og rart synes jeg det er med de internationale. Fordi vi på flere måder deler “skæbne”. Fordi vi er udlændinge i samme land. Fordi vi er fremmede og alligevel hjemmevante i samme by.

Det giver en følelse af samhørighed, forståelse og fællesskab, som jeg ikke ville være foruden.

Men hvad med dig – hvordan er dit udlandsnetværk sammensat og hvad giver det dig?