Louises resteplads

Jeg sidder og overvejer, om jeg måske skulle omdanne bloggen her til Louises resteplads? I de seneste par uger, har ordet rest nemlig manifesteret sig i flere sammenhænge.

Jeg har, som tidligere omtalt, et princip med at bruge det, jeg har. Med passionscoaching i mente (her leder man nemlig efter den dybereliggende årsag til alle former for passioner – også rester!!) har jeg spurgt mig selv, hvad det giver mig at bruge, det jeg har. Sparsommelighed, genbrug og ansvar dukker op. Og det er gode ord og vigtige værdier for mig.

Så er det ikke bare helt på sin plads, at I nu får endnu en resteret fra køkkenet med det halvtomme køleskab? Det synes jeg.

Here it goes:

Selleribøffer med timian og bacon

2 skiver selleri (ca 1 cm tykke) penslet med olivenolie og drysset med frisk timian og lidt salt. Steg 2-3 minutter på hver side og server med 3 skiver sprødstegt bacon (eller hvad der nu er tilbage i pakken).

Det smager himmelsk, særligt serveret på smukt stel og i solskin. Er der ikke bacon i køleskabet, så er ristede løg et ganske udmærket alternativ.

Bon appétit !

Advertisements

Råd med råd på

Som jeg fortalte forleden, befinder jeg mig for tiden ret meget i en observationstilstand. Jeg observerer de råd, jeg giver til andre og dermed også giver til mig selv.

Her til morgen fik jeg en dejlig mail fra en dansk medfølgende ægtefælle i USA, som havde læst min e-bog og var blevet inspireret til at sætte sig nogle mål for sit udlandsliv. For det er blandt andet det, jeg råder til min e-bog.

Fedt, var min første reaktion. Og smæk, så drejede pilen tilbage til mig. “Hvad er dine mål, Louise, ise, ise, ise, ise….?” ræsonnerer det stadig i mine ører. 

Øh….? Jeg tror, jeg lige har scoret mig en lille ekstra-opgave oven i alle de andre.

At rådgive sig selv via andre

Jeg nærmer mig igen ugens session, hvor jeg skal coaches af min passionscoach in spe. Jeg glæder mig. Men jeg glæder mig ligeså meget til selv at passionscoache igen. For i sidstnævnte process både selv-evaluerer jeg og evalueres af klienten, jeg coacher, og det er mindst ligeså selvudviklende som mit eget passionsforløb.

En af de ting, man skal evaluere sig selv på, er trangen til at give råd. En hovedregel i coaching (med få undtagelser) er ikke at give råd men derimod at stille de rigtige spørgsmål, så klienten selv finder sine svar. 

Det kan godt være en udfordring som coach. For vi (jeg!) er så vant til at give folk råd om det ene og det andet. “Jeg ville gå til lægen med den ryg”. “Måske skulle du spise noget mere til frokost, så du ikke altid er så (lækker)sulten om eftermiddagen”, etc. etc.

Men i den her process og helt præcis i selv-evalueringen af min egen coaching, er det inkorporeret at observere, når jeg har lyst til at give råd. Og det gør jeg så. Observerer. Hele tiden. Professionelt såvel som privat.

Det er nemlig ret smart. Tit forholder det sig sådan, at de råd, du giver eller har lyst til at give til andre, dem har du brug for selv. Så det giver virkelig stof til eftertanke at analysere, hvad det er du råder andre til.

Måske burde jeg selv gå til lægen med mit dårlig knæ? Måske skulle jeg selv tage større ansvar for indholdet af min frokost, så jeg ikke som sønnike, har lyst til kiks og søde sager nogen timer senere?

Hmrf! Der er afgjort noget om sagen.

Prøv det selv! Lyt efter, hvad du rådgiver andre om af stort og småt og tjek, om du ikke selv kunne bruge det råd. Det er meget sjovt – og afslørende!!

Prinsessen holder fridag

Selvom jeg ikke betragter mig selv som prinsesse, så er det altså mig der har holdt fri i dag. Overskriften og titlen på en romantisk gammel film, talte bare til mig.

Jeg har holdt fri fra pligter, fordi min passionsprocess krævede det. Hold dig en “Lystens dag”, lød opfordringen. Og den var jeg ikke længe om at tage til mig.

Så i dag ml. 9 og 15 har jeg lavet det, jeg havde lyst til. Beklædt gamle, rustne dåser med pænt papir for eksemple:

Lavet lomsterdekorationer (selvfølgelige) af de yndigste lyselilla roser, jeg købte og forsytia, perlehyancinter og æblegrene fra haven:

Spist lækker sushi på smukke Elements tallerkner. Det smager det altså bare bedre af:

Og ikke mindst kreeret min passionsvæg, som også er en del af mit passionshjemmearbejde. Det er et stykke karton beklistret med udklig, citater og billeder, som taler til mig og mine passioner på den ene eller anden måde.

I får altså ikke det hele at se endnu, for tænk hvis jeg efter processen har fundet ud af noget helt andet, end der jeg er lige nu! Jeg kan dog afsløre, at følgende billede af en passioneret 13-årig pianist er at finde på det:

Ja, det er vitterligt mig og jeg elskede at spille klaver som barn. Det gør jeg forøvrigt stadig.

Jeg ønsker jer alle en fantastisk passioneret weekend!

En vellykket reste-krydsning

Jeg har et princip og en kæphest, som pt er meget i vælten: Brug det, du har!

Om vi taler boligindretning eller madopskrifter, så er det for tiden IN ikke at lade noget gå til spilde.

Jeg ved ikke, om det er genbrugsfeber eller krise-efterdønninger, der gør, at mange blade bugner med: “Skab dig et charmerende genbrugshjem” , “Tøm-køleskabet-minestrone” eller den lidt anderledes men trendy: “Sådan bruger du dine madrester”.

Jeg tyr særligt til den sidste. Dem, der kender mig, ved at sådan har jeg altid været (læs: jeg er altså ikke bare med på moden :-)). Ja, jeg sætter endda en ære i at lave et både sundt, smukt og billigt måltid ud af rester, der normalt ender i skraldespanden.

Som f.eks. dagens frokost, der blev til en variation af brændende kærlighed og et stykke klassisk smørrebrød med kartofler.

2 skiver ristede (gammelt) brød, en rest kartoffel/sellerimos, hakket persille og ristede løg.  

Mums! Det behagede både min gane og mit øje.

Dagens quick fix: Taknemmelighed

Om en time, skal jeg igen coaches i passionsprocessen. Den proces, som jeg er ved at uddanne mig i og som jeg også coacher andre prøve-klienter i.

Det er dejligt at få lov at gå i proces selv. At være den der mærker efter svar og indsigter. Men det er også en udfordring at turde blive stille og lytte oprigtigt efter.

I den forgangne uge har jeg blandt andet arbejdet med taknemmelighed. Et effektivt middel mod bitterhed eller ærgelse. Følelser der ofte går forud for beslutningen om at ville finde sin passion. Og derfor et uundgåeligt emne i den her passionsproces.

Omend jeg ikke føler mig særlig bitter eller ærgelig, så er taknemmelighedsøvelserne altså virkelig gode. Som da jeg i aftes havde sendt mine hjemmeopgaver til min coach og blandt andet havde skrevet, at jeg var dybt taknemmelig over at have fået de dejligste børn, at være elsket af min mand og have et godt helbred (overhørte lige mit dårlige knæs knirken der), ja så var jeg simplethen så glad, da jeg gik i seng.

Der skal nogen gange ikke så meget til. Så jeg vil helt klart anbefale dig det. Skriv en liste, så lang du orker over alle de ting, du er taknemmelig over. Det føles SÅ godt.

God onsdag!

Frisk fra fad

Vel hjemme fra passionskursus og ferie i det danske er jeg atter at finde bag mine taster.

Fyldt op af noget af det, jeg elsker fra Danmark:

– både af den madmæssige karakter: lakridser (selvfølgelig) og flæskesteg med sprøde svær (som kun mor kan lave den)

– og af den mentale slags: kærlighed (i forældreudgave og i venindevarianter), udvikling (i Pernille Melsteds smittende selskab) og passion (som København på cykel er).

Dansk cykelfolkefærd ved fyraftenstid

Og Christianshavn i morgenvinterdragt. Smukt, smukt!