Kys til livet

“Det’ ligesom I er skilt”, udtalte prinsessen over middagsbordet forleden, da farmand netop var kommet hjem på weekend fra sit pariserjob.

“Øh, hvordan det?”, spurgte jeg, mens jeg udvekslede blikke med min mand.  Ja, vi ser jo kun papa i weekenden. Det er ligesom Océane!” (veninden i skolen med skilte forældre).

Sandheden hører man jo som bekendt fra fulde folk og børn, og jeg skal da lige love for, at vi fik sandhed for alle pengene her. Og selvom vi vist lykkedes med at forklare hende, at det da overhovedet ikke var det samme, så sad vi, og ikke mindst min mand tilbage med en fornemmelse af at være blevet gennemskuet. Afsløret. Sat skakmat.

Jeg overdriver vist ikke, når jeg siger, at der siden er sat turbo på intentionerne og ikke mindst handlingerne for, at livet med far i Paris og mor og børn i Bruxelles snart bliver en parantes i vores liv.

Men indtil dette bliver en realitet, forholder jeg mig tillidsfuldt og fortrøstningsfuldt til, at det hele nok skal gå. For det gør det jo. Altid.

Som TV2 så smukt synger det: Så kys det nu det satans liv. Og det gør jeg så!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s