At rådgive sig selv via andre

Jeg nærmer mig igen ugens session, hvor jeg skal coaches af min passionscoach in spe. Jeg glæder mig. Men jeg glæder mig ligeså meget til selv at passionscoache igen. For i sidstnævnte process både selv-evaluerer jeg og evalueres af klienten, jeg coacher, og det er mindst ligeså selvudviklende som mit eget passionsforløb.

En af de ting, man skal evaluere sig selv på, er trangen til at give råd. En hovedregel i coaching (med få undtagelser) er ikke at give råd men derimod at stille de rigtige spørgsmål, så klienten selv finder sine svar. 

Det kan godt være en udfordring som coach. For vi (jeg!) er så vant til at give folk råd om det ene og det andet. “Jeg ville gå til lægen med den ryg”. “Måske skulle du spise noget mere til frokost, så du ikke altid er så (lækker)sulten om eftermiddagen”, etc. etc.

Men i den her process og helt præcis i selv-evalueringen af min egen coaching, er det inkorporeret at observere, når jeg har lyst til at give råd. Og det gør jeg så. Observerer. Hele tiden. Professionelt såvel som privat.

Det er nemlig ret smart. Tit forholder det sig sådan, at de råd, du giver eller har lyst til at give til andre, dem har du brug for selv. Så det giver virkelig stof til eftertanke at analysere, hvad det er du råder andre til.

Måske burde jeg selv gå til lægen med mit dårlig knæ? Måske skulle jeg selv tage større ansvar for indholdet af min frokost, så jeg ikke som sønnike, har lyst til kiks og søde sager nogen timer senere?

Hmrf! Der er afgjort noget om sagen.

Prøv det selv! Lyt efter, hvad du rådgiver andre om af stort og småt og tjek, om du ikke selv kunne bruge det råd. Det er meget sjovt – og afslørende!!

Advertisements

7 thoughts on “At rådgive sig selv via andre

  1. Hvor syret! Og hvor har du ret…tænker faktisk tit over det med veninder. Det med, at jeg IKKE skal give noget svar, men prøve at perspektivere, så de selv kan findere deres svar. Men det svært…og nu er jeg jo heller ikke coach selvfølglig.

    • Anette, jeg mente ikke, at du skal lade være med at give råd, for det kan meget vel være, din ven kan bruge det. Fidusen er bare, at det kan du måske i høj grad også selv! Måske ikke lige i samme udgave men så i en variant. Og det med ikke at være coach, er ikke en bagdel. Tværtimod! Man skal alligevel ikke coache sine venner!

  2. Pingback: Råd med råd på « Louises lakridser

  3. lidt spookey når nu man tænker over det..men det er jo rigtigt…hmm, det må man lige tænke over næste gang man giver et råd;-)

    • Ja, eller i stedet for at vente til næste gang, så tænk i første omgang bare over, hvilke råd, du har givet for nylig? Der er måske stof at hente allerede der!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s