Gevinsten ved at være dårlig mor

Som led i mit passionscoachingkursus var jeg i sidste uge på to dages øjenåbenende skyggearbejde med Pernille Melsted – skyggeeksperten på vores breddegrader.

Skygger er de sider af os selv, som vi fornægter, forsøger at holde nede eller for alt i verden ikke vil kaldes. Som f.eks. grådig, dømmende, egoistisk, racisitisk, etc.

Formålet med at gå på jagt i vores skygger er, at det ikke er særlig sundt at holde sider af os selv nede, som naturligt er en del af os. For vi rummer alle såvel positive som negative egenskaber. Og det er vigtigt at erkende, for hvis du ikke gør, men derimod konstant prøver at holde dine skyggesider i ave, så ender det med, som med badebolde, du prøver at holde under vand, at de på et tidspunkt popper op med stor kraft.

En af mine skyggesider er at være egoistisk. Primært i forhold til mine børn. For bliver man ikke en dårlig mor af det? I mit udlandsliv med børn – og måske er det noget, du kan nikke genkendende til, hvis du også er medfølgende ægtefælle – har min første prioritet altid været børnene. Det har været mit fornemste job at være der for dem. Og det har blandt andet resulteret i, at jeg altid henter dem, når skolen er færdig. Ikke noget med pasningsordning bagefter. Nej, jeg har altid været den gode mor, der hentede tidligt, bagte boller med mine børn, legede med dem og var der for dem.

Og jo – det har været dejligt men hånden på hjertet, der har sandelig også været øjeblikke, hvor jeg gerne ville have kunne været lidt mere egoistisk og tænkt på mig selv, fremfor på dem. Som f.eks. i mit selvstændige virke.

Efter sidste uges snak og indblik i skyggerne, har jeg derfor valgt nu at være lidt mere egoistisk og dermed en (lidt?) “dårlig mor”. De var i fritidsordning for første gang i går. Og de var glade! Og jeg var glad.

Så gevinsten ved at være “dårlig mor” bare en gang i mellem, viser sig måske ligefrem at være nøglen til at være en god mor? Det er da en indsigt, der er til at tage at føle på.

Advertisements

4 thoughts on “Gevinsten ved at være dårlig mor

  1. Uha, den er svær – jeg kan på ingen måde se dig som en dårlig mor…….. Og husk, at i Danmark bliver langt de fleste børn hentet kl. halv fem og det virker ikke som om, at de tager skade. Faktis er der mange mødre, som har villet være “gode mødre” og hente deres børn tidligt, som så bliver mødt af “øv, hvorfor henter du mig allerede nu, vi leger lige så godt….”

    • Ja, det har jeg hørt. Men jeg har aldrig tilladt mig selv at gøre netop den erfaring – før i mandags. Og først derefter kunne jeg se, at jeg ved at være en i egne øjne “dårlig” mor, i børnenes øjen var en god mor!

  2. Jeg tror aldrig det kan gøres op – det du har haft mulighed for at gøre for dine børn – at du så nu kan bruge dit klippekort til sådan nogle “fridage” – det er da bare dejligt – jeg husker endnu hvordan jeg stod og ventede på trappen når Jette skulle komme, jeg skulle bare UD –

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s