Mit bedste (og frækkeste) bud på en julesandwich

Marcipan har alle dage hørt til en af mine absolut foretrukne, søde spiser. Og har man sagt jul, har man også sagt marcipan. Så derfor har jeg selvfølgelig indkøbt marcipan, da vi var på efterårsferie i fædrelandet, så jeg ikke skal gå gennem december (og julen i Belgien/Frankrig) uden marcipan-konfekt.

Ikke at man ikke kan få marcipan her i Belgien, men det smager bare ikke godt. Det er bittert!! Til gengæld er det her land jo chokoladens højborg. Så kombinerer man de to ting: dansk marcipan og belgisk chokolade, får man mit absolut bedste og frækkeste bud på en julesandwich.

Nu er belgisk chokolade jo heldigvis en eksporteret vare, så selvom du ikke befinder dig i Belgien, kan du i Danmark i hvert fald sagtens finde god belgisk chokolade, fx den jeg har brugt: en mørk 60% Côte d’or.

PS: Jeg kan anbefale lakridselskere at spise sandwich’en i selskab med et glas varm lakridsmælk! Til et glas bruger jeg ca. en ½ teskefuld lakridspulver (helst Johan Bülows rålakridspulver) og lidt mindre rørsukker, som tilsættes den varme mælk og røres til det er opløst. Pure delice!

Adventsgaver: skrupler og regn

I år introducerer jeg mine unger for adventsgaver. Ikke noget, jeg har gjort helt uden skrupler. For i grunden synes jeg, det er et alt for materialistisk princip og et jeg ikke hylder. Kald mig bare idealistisk eller frelst (eller kedelig!) men for mig betyder gaver virkelig ikke så meget. Eller jo. Omend det er en floskel, så elsker jeg tanken bag. Og dét princip vil jeg meget gerne give videre.

Men det er ikke altid nemt med børn, vel? Eller også har jeg bare rygrad som en regnorm… For de har alligevel fået pakkekalender i nogle år. Et par år med små stykker slik og sidste år med playmobil varianten. 

I år ville jeg egentlig afskaffe gave-princippet og indføre en ikke-materialistisk julekalender, for jeg synes bare, de får og har så meget, at de nærmest har mistet glæden ved at få. Eller også udtrykker de den bare ikke, som jeg synes, det sig hedder og bør. Men da de har brug for nogle forskellige ting som fx en ny vanddunk til skolen og noget nyt ikke skoletøj (de har uniform), ja så har jeg altså alligevel besluttet mig for adventsgaver.

Og når alt det anti-materialistiske så er sagt, så sidder jeg lige nu og fryder mig over, at bloguniverset altid bugner med gaveregn her i december og at jeg netop har vundet en adventsgave ovre hos Lone her. En overordentlig dejlig en af slagsen for sådan en julenørd som mig: Anne Hjernøes, Annes Julekalender: 24 dage fyldt med lækker julemad.

Hængende adventskrans – med snyd

Jeg kommer fra et hjem med hængende adventskrans. Så sådan må en rigtig adventskrans nødvendigvis være, tænkte jeg i mange år. Det der med at have en stående på bordet, kom først sent ind i mit liv. Og jeg hælder stadig til de hængende af slagsen. Det er så smukt, synes jeg.

Men det gør sig ikke altid lige, enten fordi man ikke har en krog i loftet. (Som barn troede jeg at huse kom med adventskransekroge. Ligesom jeg troede at håndklæder kun kunne lægges sammen på den måde, min mor gjorde… ) Eller fordi man er bange for, at lysene brænder båndene af og skidtet falder ned (den har vi også en familiehistorie om). 

For et par år siden udviklede jeg derfor den hængende adventskrans med snyd. Med snyd, fordi den ser hængende ud, uden at være det.

En femarmet kandelaber er svaret.

I den midterste arm sætter du en pind på samme tykkelse som et lys og cirka dobbelt så høj som lysene.

Rundt om de 4 yderste arme, laves en ståltrådskrans, som jeg har bundet naturfarvet mos, lidt enegrene og lærkekogler på. Brug det, du kan lide.

Til sidst har jeg klippet to lige lange bånd, som lægges henover toppen af pinden og fastgøres på hver side af kransen.

Og voilà – så har du en hængende adventskrans, som overhovedet ikke hænger.

Glædelig advent!

Smagsprøver fra Granboden

Endnu en dag er gået med at lave dekorationer og kranse i stor stil og du kan nu få et par smagsprøver på det, der venter dig i Granboden på lørdagens store julemarked. For dig, der følger med andetsteds fra, håber jeg, du bliver jule-inspireret!

Som de forgange år, byder granboden på et udvalg af smukke kranse til din dør, som hilser dine gæster et varmt velkommen til dit julehjem.

Måske skal du have en hjertekrans med mos”hår”, kristtjørn og bogskaller?

Eller en mere traditionel halmkrans bundet med gran, buskbom, eukalyptusblade og røde kristtjørnbær.

Du kan naturligvis også få kalenderlysdekorationer i alle afskygninger og farver. En af de dekorationsvarianter, jeg har leget lidt med i år, er den her hortensiasnor, brugt som dekoration til diverse kalenderlys.

Og så er der også dekorationer uden lys til dig, der ikke kan have levende lys, fx på kontoret. Sådan som dette lille bogskalletræ: 

Ses vi på lørdag? Vi slår dørene op kl. 10 og lukker dem først igen kl. 17. Men sidste år havde vi udsolgt i granboden kl. 14, så kom tidligt, hvis du vil være sikker på at få noget med hjem.

PS: Der er naturligvis også adventskranse, men dem pynter vi først fredag, så dem kan du ikke få billeder af nu.

Naturligt pynt er – naturligt!

Den danske Kirkes julemarked står for døren og vi åbnede i weekenden det kreative værksted, så der kan blive produceret juledekorationer i hobetal.

De forgangne uger har jeg derfor været på rov i naturen. Efter bogskaller, kogle, mos mm.

Forleden faldt jeg så også over dem her: dekorative klamastis frøstande.  

Jeg er helt skudt i dem. For jeg er nu engang mest til det naturlige pynt. Det er bare mere ja, naturligt, ikk’?

Mens jeg venter

Selvom jeg allerede tænker i julebaner, er der umiddelbart ikke meget jul at se i vores hjem. Altså hvis man lige ser bort fra den flyttekasse med bånd til julesløjfer, der har boet i vores stue siden juni. Nå ja, og CD’en med greatest julehit, som netop er sat på play men som kun bliver spillet i november, når jeg er alene hjemme. Og lageret i vores garage af kogler, grene, mos, bogskaller, bark, hyben og tørrede roser, som pt ligger og venter på at blive ophøjet til pynt i fine juledekorationer. 

Men derudover lugter her på ingen måde af jul.

Så hvad gør man så, når man som jeg, har ubendig fingerkløe og lyst til at kaste sig ud i deko-eventyret men vil spare familien for juleudsmykning 1½ måned før tid?

Jo, jeg bruger nogle af materialerne (paradisæbler og bogskaller) i selskab med årstidsrigtige gule og orange nelikker, og så får man sådan en her ud af det.

Ikke spor julet, vel? Men meget efterårsagtig, ikk’?

På den måde får jeg brugt mine hænder til noget af det, de holder mest af at nørkle med, mens jeg venter på, at det bliver juledekorationernes tur.

PS: Har du selv en kreativ åre, der skal stimuleres i juletiden, så husk at det er nu, du skal ud at samle forråd til dine dekorationer. Læs evt. mere om det på Rosendahls fine, nye blog: Karen Blixens Jul.

Sæsonbetonede bloglakridser

Den vågne læser har sikkert bemærket det: Bloggen har fået juletøj på.

Omend nogen måske vil mene, at det er lige lovligt tidligt, så er jeg traditionen tro allerede gået i juleselvsving. Jeg holder nemlig meget af den her tid, hvor vi forbereder og iscenesætter årets store højtid. Ja, faktisk holder jeg næsten mere af forberedelsen end selve festen. For jeg elsker simpelt hen anledningen til at gå i krea-mode og skabe, kreere og udvilke alt fra nye adventskransesløjfer til at bage gamle, kendte julesmåkager.

Jeg elsker at pynte vores hjem smukt op

Jeg elsker at pakke gaver sirligt ind

Jeg elsker at udtænke og servere julemiddage

Jeg elsker at invitere til og lave “æbleskiver og juleklip”

Jeg elsker at spille og synge julesange

Jeg elsker at klippe og klistre julekort

Og så elsker jeg også at se julekalender med mine unger, spise syndigt sødt og hygge med mine nærmeste.

Kort og godt elsker jeg julens komme og det vil bloggen afspejle i den kommende halvanden måneds tid.

Glædelig forjul!