Hængende adventskrans – med snyd

Jeg kommer fra et hjem med hængende adventskrans. Så sådan må en rigtig adventskrans nødvendigvis være, tænkte jeg i mange år. Det der med at have en stående på bordet, kom først sent ind i mit liv. Og jeg hælder stadig til de hængende af slagsen. Det er så smukt, synes jeg.

Men det gør sig ikke altid lige, enten fordi man ikke har en krog i loftet. (Som barn troede jeg at huse kom med adventskransekroge. Ligesom jeg troede at håndklæder kun kunne lægges sammen på den måde, min mor gjorde… ) Eller fordi man er bange for, at lysene brænder båndene af og skidtet falder ned (den har vi også en familiehistorie om). 

For et par år siden udviklede jeg derfor den hængende adventskrans med snyd. Med snyd, fordi den ser hængende ud, uden at være det.

En femarmet kandelaber er svaret.

I den midterste arm sætter du en pind på samme tykkelse som et lys og cirka dobbelt så høj som lysene.

Rundt om de 4 yderste arme, laves en ståltrådskrans, som jeg har bundet naturfarvet mos, lidt enegrene og lærkekogler på. Brug det, du kan lide.

Til sidst har jeg klippet to lige lange bånd, som lægges henover toppen af pinden og fastgøres på hver side af kransen.

Og voilà – så har du en hængende adventskrans, som overhovedet ikke hænger.

Glædelig advent!

Advertisements

5 thoughts on “Hængende adventskrans – med snyd

  1. Så kreativt! Jeg mangler seriøst det der julegen, jeg har hverken haft adventskrans eller kalenderlys, siden jeg flyttede hjemmefra. I år skal jeg holde juleaften for første gang, og min mor har allerede planlagt at tage sin Georg Jensen-juledug med, så julebordet i hvert fald ligner … et julebord. Maden går jeg dog meget op i, men det er jo også mit ‘krea’-område 🙂

  2. Ja, sådan har vi heldigvis hver vores passion. Selvom jeg også er ret mad-glad, så er jeg til nem mad, så jeg går efter et smukt julebord med god men nem mad. Og tillykke med at du skal holde jul. Så er man for alvor voksen, husker jeg, at jeg tænkte, da jeg for 5 år siden havde min debut som julevært!

  3. Se herhjemme fra synes vi jo at det er et meget flot atlernativ til den “hængende” krans – den er rigtig smuk.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s