På jagt efter visionen

Der er langt mellem blogindlæggene for tiden, fordi jeg er på kursus. Et af dem, der graver dybt og udfordrer på flere planer.

“Iværksætter for sjæl” er et uddannelsesforløb, hvor vi beskæftiger os med forretningsudvilking i henhold til dualiteterne:

  1. bevidst/ubevidst
  2. vækst/flugt
  3. ego/sjæl
  4. venstre/højre hjernehalvdel

Lidt langhåret, hvis man ikke lige er til spirituelle, men det er jeg heldigvis, så det er virkelig interessant.

Men det kræver meget mentalt arbejde. Så derfor har jeg trukket mig ind i min egen hule, for at få ro til at mærke og sanse det, jeg i første omgang skal forbinde mig med: min vision. Den vej, den energi som er tiltænkt mig, mens jeg er her.

Der er ingen tvivl om, at blomster indgår i min vision. Men det er også stort set det eneste, jeg pt ved med sikkerhed. Det større billede er stadig ret uklart. Som når du stirer på en 3D illustration og stadig kun kan se prikker eller streger. Men jeg fortsætter jagten fortrøstningsfuldt, for som med 3D tegningen, hvor jeg ved, at der ligger et motiv gemt i prikkerne, så ved jeg også, at min vision er derude. Jeg skal bare lige tune ind på samme frekvens som den. Og det kræver både snilde, tålmodighed og fokus.

Mens jeg venter, får du en buket blomster. En som jeg har analyseret lidt på, for at forstå, hvad der egentlig er mit pejlemærke eller min vision lige inden for blomster. Den her buket kunne godt illustrere denne vision:

At skabe æstetiske og naturlige dekorationer, med flere farver ikke nødvendigvis tone i tone, i en let og enkel stil.

Sådan kunne det nogenlunde godt lyde, når det kommer til en definition på, hvad min blomstervej er. Det føles godt og konkret at forholde sig til, mens den anden vision lader vente på sig.

Har du en vision? Vil du dele? Stort som småt er velkomment.

Advertisements

3 thoughts on “På jagt efter visionen

  1. Kære Louise,

    Hvilken gudesmuk buket, som så ofte før fra din hånd.
    Det glæder mig at høre, at blomster også blir en del af din vision.

    Min vision handler om at mennesker bliver mere bevidste og at vi kommer ud af vores autopilot-styrede skal og omsætter al vores viden til handling, der kan bidrage til en bedre verden. På alle planer: det personlige, i familien, på arbejdspladsen, i lokalsamfundet og selvfølglig globalt.

    Hvert menneske må starte med sig selv, for så bliver det menneske også det bidrag, som verden har brug for.

    Jeg synes, at vi generelt har alt for lidt øje for og taknemmelighed over den skønhed, der omgiver os. Dét, vi fokuserer på, vokser.

    Derfor min begejstring for din buket, der minder mig om, at jeg vil gå til blomsterhandleren i dag.

    kh
    Diana

    • Tak fordi du deler din vision her Diana. En smuk en af slagsen, som virker som om den trives i dig.

      Ja, der er meget skønhed omkring os og det glæder mig, at du ser det i mine kreationer og ikke mindst skriver det til mig. Lidt ydre anerkendelse er aldrig dårlig. Tak!

  2. Pingback: Tak til universet | Louises Lakridser

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s