Superhurtige, nærmest sunde, havregrynscookies

Selvom jeg elsker at bage, får jeg det ikke altid lige gjort. Så mangler man lige nogle æg, tiden er knap eller også slår kalorietælleren tanken ihjel.

Men efter at en sukker-bevidst veninde har lært mig de her cookies at kende, er der nu ret tit hjemmebag i dåsen. For de laves med ingredienser, jeg altid har, som ingen tid tager at smække sammen og med knap så meget sukker. 

Indrømmet, jeg har pillet lidt ved opskriften. Sløjfet rosiner, tilsat mandler, lidt mere chokolade, olie og sukker. Så meget for det “sunde”…

Du skal bruge:

140 g. hvedemel

80 g. havregryn

80 g. sukker

2 tsk bagepulver

Lidt salt

80 g. hakket chokolade (bland gerne, hvis du har flere slags)

50 g. hakket mandler eller nødder

6 spsk smagsneutral olie (vindruekerne, solsikke…)

1 dl mælk

Bland først alle de tørre ingredienser sammen inden du hælder olie og mælk i for at samle dejen.

Sæt 12 cookies på en plade med bagepapir og bag dem i 20 min ved 200 grader.

De smager fremragende lune og godt dagen efter. Men da de er så nemme at lave, kan man ligeså godt bare lave en ny portion næste dag.

Prøv dem og bliv overbevist – måske!

Voks som menneske med Iværksætter med Sjæl

Det er mandag formiddag – en ny uge er gået i gang. En uge, jeg har glædet mig til. For sidste uge skred. Lige pludselig stod der en lille mand en nat og sagde: “Mor, jeg har så ondt i hjertet!” Puha – så sov man ligesom ikke mere den nat (eller de efterfølgende). Heldigvis viste det sig bare at være nogle trykkede riben – i hjertehøjde! Men det gjorde nas og derfor var han hjemme i flere dage.

I dag er lillemanden afsted igen og jeg har tid til at komme i dybden med mine opgaver i forbindelse med Iværksætter med sjæl. Juhu!

Denne skønne og lærerige uddannelse, jeg pt er på. Og som i dag åbner for tilmeldingen til et nyt hold.

Hvis du er allerede er selvstændig eller drømmer om at blive det, så meld dig til. Ganske enkelt.

Ikke bare er det gudsbenådet forretningsudvikling for iværksættere, det er selvudviklingskræs. Du vokser ganske enkelt som menneske. I og uden for din forretning. Og så er det online. Så du kan være med lige meget hvor i verden, du befinder dig. I like!

Læs mere og tilmeld dig her, hvis du vil med. Jeg anbefaler det af hele mit hjerte.

Taknemmelig torsdagstærte

Jeg vil gerne dele min pt foretrukne tærte-opskrift og torsdags-spise med jer.

Torsdag er min blomsterarbejdsdag. Jeg henter derfor ungerne senere end normalt. Jeg er træt. De er trætte, så derfor vil jeg gerne have nem aftensmad på programmet. Og det er den her tærte.

Køb en færdig tærtedej. Jeg bruger butterdej for tiden. Den bliver så dejlig sprød og flaget. 

Det gode fyld:

200 g. fersk laks

100 g. parmaskinke (eller bacon)

3 æg

1½ dl creme fraiche (eller fløde)

1½ dl yougurt (eller hytteost, A38 eller andet surmælksprodukt)

100 g. revet ost (emmentaler, mozarella eller andet)

Salt og peber

Læg butterdejen i tærtefadet og forbag den 10-15 min ved 200 g (eller 5 min på CRISP i kombiovn).

Skær parmaskinke og laks i mindre stykker og steg det 3-4 minutter på panden.

Slå æggene ud og pisk creme fraiche og yougurt i sammen med salt og peber. Tilsæt revet ost

Når bunden er bagt, fordeler du parmaskinke og laks, hælder ægge/ostestanden over og sætter tærten tilbage i ovnen.

Bager yderligere 15-20 min (eller 10 min på CRISP funktionen)

Du kan naturligvis variere fyld efter smag og behag eller efter, hvad der nu er i køleskabet. I aften kommer der også soltørrede tomater og persille i, har jeg bestemt.

Server med salat til.

Velbekomme!