Brevkasse: Ty til andre midler, når du savner et job

Mie fra Change is a possibility svarede i sidste uge på mit brevkasseindlæg om, hvordan du som medrejsende ægtefælle tackler ikke at have et arbejde.

Hun skrev blandt andet:

Når jeg lige nu savner at arbejde, så oplever jeg det ikke som modstand, at jeg på nogen måde er forkert, skal gøre mig umage for at passe ind i normen eller lignende. Jeg oplever det mere som et afsavn, en sorg og længsel efter igen at udrette noget som giver mig værdi. Og ikke mindst savner jeg umådelig meget livgivende refleksioner og samvær med kollegaer”.

Mie rammer plet. Sådan kan et liv uden et job også føles.

Det tror jeg, mange kan nikke genkendende til. For et job fylder forskellige behov op. Som hos Mie: at føle værdi og indgå i en social relation, der hedder kollegialt samvær. Og når vi så står i et fremmed land, uden de eventuelle sprogkundskaber, manglende anerkendte kvalifikationer eller en arbejdstilladelse og ikke kan få det job, så føles det tomt.

Men det er der heldigvis råd for. Det drejer sig ikke overraskende om at fylde tomrummet op. Med noget, som opfylder de samme behov. Giver dig de samme følelser, du mener, et job ville give.

For skal vi se lidt firkantet på det, så handler dine drømme reelt altid om de bagvedliggende følelser. Altså de følelser, som du mener, du vil få adgang til, når du får det, du drømmer om: I det her tilfælde et job. Det kan fx være: sikkerhed, anerkendelse, samvær, respekt, glæde, selvværd, professionalisme, kreativitet mm.

For at identificere dine bagvedliggende behov, kan du spørge dig selv:

Hvad er det for følelser, jeg håber, jeg ville få adgang til, hvis jeg havde et job?

Skriv dine svar ned og brain-storm efterfølgende på:

Hvilke aktiviteter eller handlinger (udover et job), ville kunne give mig de følelser?

Et eksempel fra min egen verden var, da jeg for et par år siden, savnede et dansk, professionelt netværk. Det kunne jeg ikke få i Bruxelles. Jeg identificerede, at underneden lå en længsel efter at føle et socialt tilhørsforhold.Jeg fandt dels på at begynde at blogge – det skaber netværk på tværs af grænser, dels meldte jeg mig ind i menighedsrådet for den danske kirke i Bruxelles, for at få den fysiske fællesskabsfølelse i dansk regi.

Begge dele har i høj grad været med til at opfylde mit sociale behov på såvel det professionelle som det private plan, selvom det ikke var på den måde, jeg oprindeligt drømte om.

Den famøse kliché: Tænk ud af boksen, er om noget velplaceret i denne kontekst. For kan du ikke få et job på den ene eller anden måde, så må du ty til andre midler, der opfylder de behov, som et job traditionelt opfylder hos dig. Held og lykke med at finde dem!

Jeg håber, du blev inspireret og opfordrer dig til at lægge en besked på bloggen, hvis du har yderligere spørgsmål eller kommentarer til indlægget. Du skal også være velkommen til at sende mig andre spørgsmål, du gerne vil have taget op i brevkassen til: info@louise.fly.com.

Advertisements

5 thoughts on “Brevkasse: Ty til andre midler, når du savner et job

  1. Mennesker har brug for fællesskab. Kloge filosoffer skriver vi er ikke noget alene.

    At være bosat i et andet land. Betyder også nyt dagligt netværk.

    For mig har det været meget overraskende at erfare, hvor svært det er at skabe nye relationer her i Frankrig. Heldigvis er jeg et mennesker der holder meget af mit eget selskab, og tilbage til filosofferne for fælleskabet med mig, er ikke nok i sig selv! Derfor har også jeg umådelig meget glæde af at blogge, og er blevet overrasket over, at jeg oplever at få opfyldt noget af mit samværs behov af den vej.

    Selvom jeg endnu ikke har en eneste fransk ven, så er jeg af den skønne Massaro danseskole, hvor jeg danser zumba (mine franskkundskaber er ikke noget at skrive hjem om, men mine øjne og ben fejler ikke noget :-), blevet spurgt om jeg vil være med til at danse flashmob i aften på byens torv. Det giver mig en dejlig glædesfyldt fællesskabsfølelse………..

  2. Hej Loise

    Da jeg kom til Belgien for snart 10 år siden og ikke vidste hvad jeg skulle lave, forelsog mange at jeg kunne lave frivilligt arbejde/ velgørenhed. Jeg vidste aldrig helt hvad jeg skulle stille op med de forslag, for det levede jo til mine tanker om at ville lave noget meningsfuldt. Men alligevel tøvede jeg, og gradvidvist forstod jeg at det var ikke “det”.

    Jeg begyndte så at gøre noget tilsvarende som du skriver: jeg begyndte at mærke efter hvad et job egentlig, dybest set skulle give mig. Og svaret var i sær to ting:
    – egne penge og den økonomiske frihed det ville give mig
    – udøvelse af en faglighed: at have arbejdsopgaver der var forbundet med en faglig kompetence

    Fra min arbejdsliv i DK vidste jeg at jeg kunne lide at undervise, så jeg gav mig til at lede efter undervsiningsjob. Og jeg var heldig!: Jeg har undervist (deltid) på en international skole siden 2004. For også at få fagligheden påplads har jeg sideløbende videreuddannet mig via fjernstudie i DK.

    At jeg så ikke har absolut økonomisk frihed gør knap så meget, den symbolske værdi er ikke at kimse af, for mig. Og at uddanne mig har været fedt: Det har åbnet nye horisonter i mit liv. Og med lidt held (og flid) bliver jeg færdig til næste

    mange hilsner
    Lisbeth

    • Tak for din kommentar Lisbeth. Det er fedt at læse om, hvordan du er lykkedes med at omsætte teori til praksis. Held og lykke med sidste år af din uddannelse! Kh Louise

  3. ups .
    der skulle stå “og med lidt held (og flid) bliver jeg færdig til næste sommer

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s