Dansk fødselsdag på fransk

Gad vide om jeg nogensinde vænner mig til at synge fransk fødselsdagssang for mine børn? Når vi holder børnefødselsdag med de lokale børnehave- eller skolebørn, så er det “Joyeuse Anniversaire” (på den velkendte Happy Birthday melodi), der bliver sunget. Og lige meget hvor engageret, højt eller rent jeg end synger den, så skurer det i mine ører. Det er bare, heldigvis tænker jeg, unaturligt for mig at synge eller tale fransk til mine børn.

Måske skulle jeg næste år lære de belgiske unger at synge første vers af “I dag er det Marius’ fødselsdag”. De kigger i forvejen så nysgerrigt på mig, når jeg taler dansk, at man sikkert godt ville kunne overbevise dem om, at det er sjovt.

Ligesom de blev overbevist om, at hjemmebagte boller med smør, det var et hit. De skulle bare lige først forstå, at det IKKE var camembertost, der lå der og hyggede sig i tykke lag på brødet.

Av min arm

Jeg har ikke skriveblokering men skrivekramper. Jeg skriver i disse dage (og har skrevet de foregående) side op og side ned om fordelene ved at blogge som udlandsdansker. Glæder mig til artiklen er i hus og afleveret.

Men fakta er, at jeg nærmest ikke kan mere. Skrive altså. Så derfor får bloggen færrest ord i dag (og ingen i går, og få forleden).

Det råder jeg bod på senere, for tanker til indlæg er der nok af.

God weekend!

Onsdagsode

En dag med nye lokker og lyserøde badmintonsokker

En regnvejrsdag med varme og 2 sæt barnearme

En onsdag som så mange, med tid og timer lange

Til hygge, sport og leg

For børnene og mig

“Der er ingen depression…

… købet af en ny hat ikke kan kurere”. Citat Karen Blixen.

Det er et af mine yndlingscitater og det selvom jeg slet ikke har noget rigtigt shoppe-gen og heldigvis har været forskånt for depressive tilstande, næsten da. 

Der var lige dengang jeg var nyudklækket medfølgende ægtefælle til min kære mand. Der var jeg til tider rimelig frustreret og på grænsen af små-depressiv. Og det selvom jeg fulgte den kloge dames vise ord og købte mig hele 2 hatte 🙂 (Der var ophørsudsalg i en gammel en af slagsen her i byen og så lå den jo lige for).

I dag ved jeg godt, at man ikke kan købe sig ud af sådan en “depression”. Surprise! Nej, der skal helt andre boller på suppe. Blogging for eksempel. Og det har jeg siddet og skrevet om hele dagen. Forhåbentlig ender det med en artikel. Det skal det. Og det gør det også.

Indtil da glæder jeg mig over weekendens gode shopping, stærkt påvirket af min super-shoppe-søster, som var på besøg og ingen underliggende depression. Nyt tøj blev det til men også denne fine loppe-dame, som nu står og pynter på veranden. Sammen med salaten der!

Abba is back!

I Waterloo, i aften, i min baghave!

Okay, ikke de rigtige, men et af de, efter sigende, bedste kopibands til dato: Abba Generation.

Bedøm selv!

Vaskebjørn og hyggesokker – det holder

Er tilbage som lovet med en status på dagens arbejde. Den korte version: planlægning er vejen frem. Den lidt længere: men jeg skal blive bedre til det.

Satte udover opgaveprioriteringen (som til dels holdt) også tiden i struktur (det holdt). Benyttede mig af 4 intervaller på 25 min. med 4-5 min. pause, så 30 min. pause og derefter forfra igen. Det er den såkaldte pomodoro teknik (tomat-teknikken opkaldt efter et tomatæggeur). Hos mig er det vaskebjørnsteknikken.

Jeg måtte stille bjørnen ind i skabet, for den tiggede megahøjt

Tidsnormeringen af de prioriterede opgaver holdt til ikke helt. Jeg brugte mere end de 2 timer på udvikling af 3 nye produkter (endnu ikke færdig) men skulle til gengæld kun bruge 1 time på at fintune mit koncept (svaret på, hvem min målgruppe er, hvilket problem, jeg løser for dem, samt måden jeg løser det på).

Endelig skal I også vide, at jeg syntes, jeg allerede var et hestehoved foran, da dagen begyndte. Jeg tog nemlig i går et spontant PR tiltag (sådan noget, man kan, når man er flyvende), og som jeg kort tid efter fik positiv tilbagemelding på. 10-4!

Alt i alt en produktiv dag til trods for at tiden ikke holdt, men det gjorde koncentrationen til gengæld. Så meget at jeg glemte at hente mine børn. Ups! Men det var jo heldigvis hverken mørkt, koldt eller vinter (vel mor og far?), så de bemærkede knap deres forpustede mor indfinde sig på skolen på en meget flad cykel og med hyggesokker i sandaler. Det var nok godt ligeså!

Med på sidelinien?

Vil I være det? I skal ikke gøre noget. Bare læse med og evt. vende tilbage senere.

Jeg vil nemlig gerne inddrage jer som del af mit forsøg på at bevare momentum. Forpligte mig til handling over for jer og vende tilbage med status sidst på dagen.

Strukturer, organiser og prioriter dig til fremdrift hedder opskriften til at bevare momentum. Det gjorde jeg i går og i dag skal planen bestå sin første prøve. Virker den? Holder prioriteringen, tidsnomeringen for ikke at tale om koncentrationen og disciplinen?

Stay tuned og læs med senere!