Jeg har noget med blomster. Og dåser. Så mens børnene har legekammerater på besøg, har jeg også leget lidt.
Det er højsæson for studenternelliker lige nu og med de svagt lyselilla hortensia, kunne jeg ikke stå for at putte dem i denne matchende tedåse.
Og så stod den anden dåse lige ved siden af.
Den fik fyld af hvide roser, liguster, grønne skovjordbær, lodden løvefod og vortemælk (hæsligt navn men super anvendelig blomst).
Åh, jeg har lyst til at lege mere. Nogen, der har nogen dåser?
I dag starter foråret officielt. Siger dem, der har forstand på det. Jeg troede, det var d. 21. marts, men medierne her siger i dag.
20. eller d. 21. marts. Jeg hilser det under alle omstændigheder velkomment med denne forårsbebuder med ranunkler (crysantemum, lidt bundgrønt og fjer).
Dekorationen er lavet i et strudseæg lagt på en rede af bast og grene. En hilsen til den forestående påske men uden, endnu, at gå i gult selvsving.
Glædeligt forår!
Jeg har noget med farver. Fra jeg var helt lille, elskede jeg at farvelægge abstrakte mønstre. Eller lægge glansbilleder og servitter i farveorden. Jeg var også ret bevidst om, hvordan mit tøj skulle farvesammensættes.
I dag, som voksen, nyder jeg stadig at lege med farver på mange måder: ved at farvelægge mandalaer med ungerne. Ja, nogle gange alene. Ved mit arbejde med blomster og ikke mindst i min madlavning. Det skal helst være godt men også meget gerne smukt og farveafstemt at se på.
Derfor denne store glæde for dagens rodfrugtsalat.
Ikke bare smager den godt grundet et lille fif af altid inspirerende Lone Kjær. Den er også smuk og farverig!
OPSKRIFT
500 g. blandede rodfrugter (rødbede, pastinak, seleri og gulerod) skæres i lige store, mundrette stykker og blandes med lidt olivenolie, salt og peber. Hold rødbederne for sig selv.
Læg rodfrugterne i et fad – rødbederne stadigt for sig i et hjørne. Ellers får du rødbedefarvet salat og ikke det her farvespil, som appelerer til vores synssans. Og jeg spiser lige så meget med øjnene som med munden.
Bag rodfrugterne ved 225 grader i 35-40 min (eller 20 min på CRISP, hvis du har en kombiovn som jeg).
Fiffet, der gør forskellen i smag i forhold til en almindelig omgang bagte rodfrugter, er citron og basilikum. Bland de bagte rodfrugter med revet økologisk citronskal og 1 håndfuld friske basilikumblade. Det giver en frisk og næsten forårsagtig smag samt et synsmæssigt løft med den grønne farve.
Mmmm, siger både gane og øjne.
PS: Med feta i har du et måltid i sig selv – uden er den genial som tilbehør til alt!
På mit skrivebord ligger udkastet til lancering af et nyt passionsforløb for medrejsende ægtefæller: LEV MED PASSION. Det er 3 individueller sessioner med fokus på mere passion i hverdagen. Passion som værende det, der giver os glæde, energi og brændstof til at komme glade igennem hverdagen(e).
Hverdagspassion for mig er (næppe overraskende) for eksempel, når jeg køber blomster: 3 bundter for en 10’er (euro that is) og anretter dem i en buket. Eller gør lidt ekstra ud af frokosten. Eller sætter glad musik, som Stevie Wonder, på i te-pausen. Små, enkle handlinger, der trækker temperaturen på humørsbarometeret, sådan en gennemsnitsmandag i januar, en hel del grader op.
Og så kan man jo altid blive inspireret af de royale. Hvis ikke til at klæde sig festligt på eller høre god musik, ja så til at købe blomster i samme farve, som dem, der stod på gallabordene i går på Christiansborg Slot.
Hvad er hverdagspassion for dig?
Det kalder på en blomsterstatus til folket.
Efter 1½ times frokostmøde med Fabrice og Isabelle, ejerne af blomsterbutikken Green Box, starter jeg på torsdag så småt op i en form for blomster-mesterlære. Min helt oprindelige drøm. Ikke noget med at skulle tilbage på skolebænken i 3 år, kun direkte, dedikeret og individuel læring og inspiration fra to dygtige og ovenikøbet fantastisk søde blomsterdekoratører. Hvad mere kan jeg ønske mig?
Jeg starter ud med nogle timer om ugen plus mere op til højtider og særlige arrangementer (bryllupper, begravelser, firmaarrangementer mm). På den måde kan vi se hinanden lidt an og jeg får stadig tid til også at passionscoache – nu med fornyet energi og ikke mindst troværdighed. For som man siger inden for coaching: Du kan ikke coache folk længere, end du selv er. Eller: Du kan ikke hjælpe folk med at finde og udleve deres passion, hvis du ikke selv lever din passion. Så det gør jeg så. Endnu mere. Meget snart.
Når jeg elsker juleforberedelser så højt, som jeg gør, så er det fordi, det vækker rigtig mange af mine passioner og passionsledetråde til live. Passioner som at binde blomster, kreere julekort, dekorere, kokkere og lave syndigt sødt. Passionsledetrådene (de underliggende årsager til hvorfor jeg elsker netop dette) er blandt andet: æstetik, god smag og det at skabe noget med min hænder.
Weekendens konfektmageri er et af julens store passionsprojekter. Lave syndigt sødt i smukke og velsmagende udgaver. Jeg lavede sidste års ny-klassisker, chokolade/lakridstrøfler, masser af mine frække julesandwich, de evigtgode, tradtionsbundne nøddekager (opskrift på dem i morgen) og så årest nyhed: kokoskonfekt.
Opskriften vil jeg ikke tage æren for. Den tilfalder Anne au Chocolat.
Du skal bruge:
Kondenseret mælk og kokosmel blandes og formes (tryk dem godt sammen) til små brød af ca. 5 cm. Overtrækkes med smeltet chokolade og pyntes med et drys kokosmel.
Det var et stort hit hos gårsdagens adventsgæster, børn som voksne. Knaldgod kokoskonfekt, må den vist hedde.
Selvom jeg allerede tænker i julebaner, er der umiddelbart ikke meget jul at se i vores hjem. Altså hvis man lige ser bort fra den flyttekasse med bånd til julesløjfer, der har boet i vores stue siden juni. Nå ja, og CD’en med greatest julehit, som netop er sat på play men som kun bliver spillet i november, når jeg er alene hjemme. Og lageret i vores garage af kogler, grene, mos, bogskaller, bark, hyben og tørrede roser, som pt ligger og venter på at blive ophøjet til pynt i fine juledekorationer.
Men derudover lugter her på ingen måde af jul.
Så hvad gør man så, når man som jeg, har ubendig fingerkløe og lyst til at kaste sig ud i deko-eventyret men vil spare familien for juleudsmykning 1½ måned før tid?
Jo, jeg bruger nogle af materialerne (paradisæbler og bogskaller) i selskab med årstidsrigtige gule og orange nelikker, og så får man sådan en her ud af det.
Ikke spor julet, vel? Men meget efterårsagtig, ikk’?
På den måde får jeg brugt mine hænder til noget af det, de holder mest af at nørkle med, mens jeg venter på, at det bliver juledekorationernes tur.
PS: Har du selv en kreativ åre, der skal stimuleres i juletiden, så husk at det er nu, du skal ud at samle forråd til dine dekorationer. Læs evt. mere om det på Rosendahls fine, nye blog: Karen Blixens Jul.
Den vågne læser har sikkert bemærket det: Bloggen har fået juletøj på.
Omend nogen måske vil mene, at det er lige lovligt tidligt, så er jeg traditionen tro allerede gået i juleselvsving. Jeg holder nemlig meget af den her tid, hvor vi forbereder og iscenesætter årets store højtid. Ja, faktisk holder jeg næsten mere af forberedelsen end selve festen. For jeg elsker simpelt hen anledningen til at gå i krea-mode og skabe, kreere og udvilke alt fra nye adventskransesløjfer til at bage gamle, kendte julesmåkager.
Jeg elsker at pynte vores hjem smukt op
Jeg elsker at pakke gaver sirligt ind
Jeg elsker at udtænke og servere julemiddage
Jeg elsker at invitere til og lave “æbleskiver og juleklip”
Jeg elsker at spille og synge julesange
Jeg elsker at klippe og klistre julekort
Og så elsker jeg også at se julekalender med mine unger, spise syndigt sødt og hygge med mine nærmeste.
Kort og godt elsker jeg julens komme og det vil bloggen afspejle i den kommende halvanden måneds tid.
Glædelig forjul!
Jeg beklager det ensartede emnevalg, men jeg kan ikke tænke på meget andet. Det er over mig og under mig. Inden i, uden på og allestedsværende. Blomsterne. Til prinsesserne. Og til kirken.
I nat drømte jeg om en maskine, der kunne lave blomsterdekorationer. Som om, jeg ville have sådan en?! Jeg vil jo lave dem selv.
Forleden lavede jeg også denne lille blomster-snor med hortensia. Min signaturblomst, som Tina beskrev den i en kommentar. Og det er egentlig et meget godt ord. For ja, jeg bruger den ret meget. Og tænkte, at den måske derfor også skulle have sin plads i mine første prinsessebuketter. Måske i den her form…
… måske i en anden.
Jeg har en ting, jeg ikke har delt med jer. For det har lige skulle bundfælde sig.
Jeg har fået en blomster-udfordring: jeg skal lave buketter til henholdsvis Prinsesse Marie og den belgiske Prinsesse Astrid til den officielle åbning af Vor Frue kirke – den nye danske kirke i Bruxelles.
Efter jeg fik forespørgslen for ca. 10 dage siden, har det rumsteret i mit hoved (og min mave). Jeg har researchet på prinsessebuketter, diskuteret “håndtag” med min mor og ikke mindst drømt om blomster, blomster, blomster.
Næste skridt bliver at tage kontakt til mine søde venner i Green Box – den lokale blomsterhandler, som jeg forestiller mig skal lægge blomster til mine kreationer.
Fik jeg sagt, at jeg også skal dekorere kirkerummet? Omend den opgave nok er mere omfangsrig end buketterne, så er det sjovt nok ikke den, der bekymrer mig. Måske fordi det ikke er den, der berettiger mig til titlen: Kongelig hofleverandør – i hvert fald for en dag!
Louises Lakridser 